Agger med til at samle 215.800 ind til velgørenhed | Golf.dk
Brian Nielsen (Tinderbox), Daniel Agger og ECCO Tour ejer, Flemming Astrup var godt tilfredse med årets auktion på Odense Congress Center

Foto: PR

Agger med til at samle 215.800 ind til velgørenhed

12/09 - 2018 | Pressemeddelelse

I forbindelse med ECCO Tour golfturneringen, Tinderbox Charity Challenge by Agger Foundation på Odense Eventyr Golf afholdtes den årlige auktion.

De populære produkter indbragte i alt 215.800 kroner til Agger Foundation. Penge der nu kan bruges på at støtte unge mennesker, der ikke er tildelt de mest optimale vilkår i livet.

I alt deltog 149 gæster ved auktionsmiddagen i Odense Congress Center, hvor Carsten Bang, Uffe Holm og musikerne Claus&Morten stod for underholdningen.

– Tak for støtten til ECCO Touren, Tinderbox og alle andre der har bidraget. Jeg er glad for, at der er indsamlet så mange penge, og at vi nu kan hjælpe endnu flere unge mennesker på rette vej, sagde Daniel Agger, der desuden lagde vægt på sit gode samarbejde med Red Barnet.

Fra ECCO Tourens side skal lyde en stor tak til Tinderbox, Odense Eventyr Golf, Daniel Agger og naturligvis de mange virskomheder, der har doneret produkter til auktionen. Disse er:

  • Odense Sport & Event
  • Hotel Odense
  • Odense Eventyr Golf
  • CPF/Kitcthen Joy
  • Albani – Royal Unibrew
  • Thomas Bjørn
  • Viktor Axelsen
  • Down the Drain
  • Lune Carlsen
  • Made in Denmark
  • Duoen Claus og Morten
  • Muchbetter Golf
  • Himmerland Golf
  • Bæchs Conditori

Desuden skal der lyde en stor tak til alle de virksomheder, der gennem hele dagen på Odense Eventyr Golfs dejlige golfbane, donerede penge på “Rock and Roll” hullet. 

Den professionelle golfturnering, Tinderbox Charity Challenge by the Agger Foundation afvikles fra onsdag – fredag på Odense Eventyr Golf. Du kan følge med LIVE.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer