Afløseren stjæler showet | Golf.dk
Brandon Hagy er på førstepladsen i en turnering, han kun kom med i på et afbud.

Foto: Getty Images

Afløseren stjæler showet

22/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Jon Rahm er nummer to på verdensranglisten og derfor et af de navne, der skulle have trukket seerne til skærmen for at følge ugens American Express på PGA Touren. Men det viste sig, at spanieren kom til at gå lidt for hårdt til stålet i fitnesscentret og pådrog sig en mindre skade. Derfor meldte Rahm afbud, og ind kom i stedet Brandon Hagy.

Den chance har amerikaneren sat sig for at få mest muligt ud af. Torsdag lagde han sig i spidsen for turneringen med en runde otte under par på PGA West Nicklaus Tournament Course. 

29-årige Hagy har aldrig vundet på PGA Touren. Faktisk har han kun hentet en enkelt top-10 placering i sin karriere, som strækker sig over 76 turneringer indtil videre. Der er stadig lang vej til den skelsættende første sejr, men en god start kan man ikke tage fra Hagy.

Han fører med et slag ned til Byeong Hun An på andenpladsen. Bedste mand fra den anden af værtsbanerne, Stadium Course, er Si Woo Kim, som klarede sig rundt seks under par - nok til at dele tredjepladsen med Martin Laird og Max Homa.

Selvom Rahm fandt det nødvendigt at melde afbud - og en stor del af verdenstoppen denne uge er samlet i Abu Dhabi - er der en række profiler til start på PGA Touren i Californien. 

En række af dem blev slået af Sebastian Cappelen på åbningsrunden. Danskeren indledte 2021 med tre pars og en bogey, men det blev dagens eneste tabte slag, og inden arbejdsdagen var omme, havde han spillet sig to under par på Tournament Course. Den score giver en delt 61. plads.

Cappelen er et slag foran stortalentet Matt Wolff, som er blandt spillerne på 91. pladsen; to slag foran Brooks Koepka på en delt 103. plads i par; tre slag foran Rickie Fowler; og fire foran Phil Mickelson.

Det var dog ikke alle deltagerne fra de øverste lag af verdensranglisten, som Cappelen satte til vægs torsdag. Feltets højest rangerede spiller, Patrick Cantlay, er tre under par, et slag efter Sungjae Im, Tony Finau og Patrick Reed, som i -4 har del i 15. pladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,569,020
  • Unique Visitor:155,117
  • Registered Users:162,821
  • Unregistered Users:31,196
  • Blocked Users:12,426
  • Published Nodes:15,981
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.62.49
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:646
    • This week:63,348
    • This month:330,248
    • This year:2,569,509

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk