Adidas fejrer "Summer of Golf" med ny sko | Golf.dk
Adidas CodeChaos "Summer of Golf"

Foto: Adidas

Adidas fejrer "Summer of Golf" med ny sko

21/06 - 2020 | Pressemeddelelse

I det, der allerede har været et begivenhedsrigt år, markerer sommersæsonen som altid starten på et nyt kapitel. Derfor introducerer Adidas en ny limited edition sko, Codechaos ”Summer of Golf”, ikke kun som et kampråb og et statement, men også for at markere, hvordan golf har givet tusindvis af mennesker trøst i de seneste uger ved at kunne spille golf. Det unikke fodtøj er nu tilgængeligt verden over.

Med inspiration fra ”the Summer of Love” i 1967, fænomenet der fandt sted i San Francisco, blev denne tie-dye udgave af Adidas' nye Codechaos sko skabt for at hylde lokationen for årets anden major, PGA Championship på Harding Park. Det ændrede sig hurtigt i kølvandet på Covid-19 pandemien, som har påvirket hele verden. I centrum på det farverige fodtøj med tie-dye er ordene ”Summer of Golf” indpræget på skoens tunge. Mens det er et spil på ord, som en hyldest til de historiske begivenheder i 1967, udviklede det sig også til at blive en tilkendegivelse til golfspillere alle vegne i 2020.

I fraværet af professionel sport, og mens mange mennesker har mistet muligheden for at dyrke en lang række andre sportsgrene rekreativt, er golf blevet en unik måde at fylde det tomrum. Med social distancing retningslinjer og øget opmærksomhed omkring sundhed har mange golfspillere værdsat - både veteraner og begyndere – hvordan golf giver en mulighed for at spille sikkert, motionere og interagere med andre.

- Da vi designede denne sko for cirka 18 måneder siden, havde vi naturligvis ingen ide om, at der ville komme en global pandemi, som ville påvirke alle sportsgrene inklusiv vores egen. Vi vidste, at skoen ville blive speciel ved at tilføje de tre ord, men de tre ord betyder så meget mere, nu hvor vi faktisk kan komme udenfor og spille spillet, vi elsker. Det vil uden tvivl blive en mindeværdig sommer i vores spils historie, udtaler Masun Denison, Golbal Footwear Director for Adidas Golf.

Codechaos er den seneste model fra Adidas, som udvider definitionen af, hvad en golfsko kan være. Den elegante, sko uden spikes blev designet fra jorden og op. Den er udstyret med Twistgrip teknologi, som giver spilleren det præcise greb, der er brug for, og Boost dæmpning for uovertruffen komfort ved hvert eneste skridt.

Codechaos ”Summer of Golf” kan købes via adidas.com og i udvalgte butikker verden over. Prisen er 179.95 euro.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,573,510
  • Unique Visitor:123,067
  • Registered Users:160,678
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,522
  • Unpublished Nodes:291
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.237.138.69
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,212
    • This week:96,987
    • This month:380,978
    • This year:1,573,819

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk