61'er bringer Brendan Steele i spidsen på Hawaii | Golf.dk
Brendan Steele driver under tredje runde i Sony Open.

Foto: Getty Images

61'er bringer Brendan Steele i spidsen på Hawaii

17/01 - 2021 | Jesper Frigast Larsen

Der var perfekte betingelser for lave scores under tredje runde af Sony Open på Hawaii. Vinden kunne ikke engang få at palmetræ til at svaje, så der skulle scores lavt på Waialae Country Club, hvis man ville hænge på i toppen af turneringen.

Lavest af alle de mange scores i 60'erne var to 61'ere af amerikanerne Brendan Steele og Kevin Na. Det bragte Steele på førstepladsen, to slag foran Kevin Na og chileneren Joaquin Niemann, der var rundt i 63.

Men 11 spillere ligger inden for fire slag fra Brendan Steele, så intet er afgjort før sidste runde. Man kan dog ikke fortænke Brendan Steele i at føle, at det i år er hans tur til at vinde. I samme turnering i fjor lignede Steele en vinder, indtil der manglede tre huller af turneringen, men et par fejl på de sidste huller betød, at han måtte i omspil om sejren med australske Cameron Smith. Her vandt Smith på første omspilshul. Så det bliver interessant at se, om Brendan Steele kan holde forfølgerne bag sig i år, eller om f.eks. Joaquin Niemann kan få den sejr, han var så tæt på i sidste uge, hvor han tabte i omspil.  

Canadiske Nick Taylor, der førte med to slag efter anden runde, gik i 68 og er af de spillere, der deler 9. pladsen, fire slag efter Brendan Steele.

Under alle omstændigheder skal spillerne regne med noget sværere vejrforhold i sidste runde. Vejrudsigten lover tung regn på Hawaii, og det har fået arrangørerne til at rykke starten to timer frem. Det betyder også et lidt mere menneskeligt tidspunkt for tv-transmissionen på golf.tv. Den starter søndag aften kl. 22 og løber til kl. 02.00.

Link til stillingen

User Comments:

  • Transmissionen er kl. 22

    17/01 - 2021 | Jesper Frigast Larsen

    Tak Morten - det er rettet i artiklen. God fornøjelse. Mvh Jesper

  • Transmissionen er kl. 22

    17/01 - 2021 |

    Fjerde og sidste runde fra Sony Open In Hawaii kan ses på Eurosport og GOLFTV fra kl. 22 til ca. 02.00. Ikke kl. 21 som skrevet i artiklen. Håber vi 'ses', Morten Buckhøj

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,638,262
  • Unique Visitor:158,152
  • Registered Users:163,238
  • Unregistered Users:31,203
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,031
  • Unpublished Nodes:308
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,993
    • This week:69,905
    • This month:323,420
    • This year:2,638,768

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk