37.000 kroner for Honmas nye luksusdriver | Golf.dk
Honma BERES driver herre 5 stjerner

Foto: Honma

Honma BERES 3-wood dame 5 stjerner

Foto: Honma

Honma BERES jern 5 stjerner

Foto: Honma

37.000 kroner for Honmas nye luksusdriver

06/12 - 2019 | Pressemeddelelse

Honma Golf, det japanske mærke, som producerer de mest eksklusive golfkøller i verden, har sat en ny guldstandard med introduktionen af den nye super-premium serie BERES.

Køllerne er udviklet til spillere med svinghastigheder i den lagsomme ende af spektret og med et ønske om produkter af ypperste kvalitet. BERES serien med drivere, fairwaykøller, hybridkøller og jern er håndlavet og kommer med eksklusive, spilforbedrende teknologier, som producerer større sweetspots og eksplosiv ball speed. 

I skabelsen af BERES serien til både mænd og kvinder har 100 specialister udformet og kombineret de fineste komponenter fra den samme fabrik i Sakata, hvilket sikrer at køllehovedet og skaftet samarbejder gnidningsløst for større stabilitet sættet igennem. Sættet er produceret i modeller fra to til fem stjerner, gradueret efter teknologier og materialer i de manuelt producerede skafter samt udsmykninger på køllehovederne i guld og platin.

- BERES seriens æstetiske skønhed vil appelere til kræsne golfspillere, som er på udkig efter noget exceptionelt i deres golfkøller. Hvert sæt er unikt og reflekterer spillerens personlige preferencer og individuelle sving, udtaler Alejandro Sanchez, General Manager for Honma Europe.

BERES serien blev først introduceret i 2005, og sammen med luksusbelægninger på jernene kan køllehoveder på driver, fairwaykøller og hybrider dekoreres med en lang række farver. Både køllehoveder og skafter kan også graveres med ejerens navn.

Herremodellen af driveren er udviklet til spillere med svinghastigheder i omegnen af 90 mph, damemodellen til omkring 80 mph. Speed slots er en af de teknologier, der går igen lige fra driver til hybrid og er med til at skabe ekstra fart i træffet. 

Når det kommer til kosmetik er driveren udstyret med et BERES logo, som kan bruges som sigtelinje. Slagfraden i sølv giver et super-premium udseende ved adressering.

De omhyggeligt håndlavede og specialmalede ARMRQ skafter er skabt til at yde på højeste niveau til hver enkelt kølle i serien. Det tager otte år at mestre processen, som leverer skafter med opsigtsvækkende udseende og større stabilitet i træffet.

Overflødig vægt i jernene er flyttet ud i hæl og tå for højere MOI og et lavere tyngdepunkt, som giver mere længde.

Priserne varierer fra 389 euro for et 2-stjernet jern til 4.999 euro (cirka 37.000 kroner) for en 5-stjernet version af driveren med ARMRQ skaftet.

I herreserien produceres driveren i 9.5°,10.5° og 11.5°.  Fairwaykøller i 15°, 18° og 21°. Hybridkøller i 19°, 22°, 25° og 28°. Og jern fra 4 til sandwedge. 

Dameserien har to drivere,  11.5° og 12.5°. Fairwaykøller kommer i 16°, 19° og 22°. Hybridkøller i  22°, 25° og 28°. Og jern fra 5 til sandwedge.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:149,293
  • Unique Visitor:29,784
  • Registered Users:154,076
  • Unregistered Users:30,938
  • Blocked Users:12,338
  • Published Nodes:14,486
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:18.207.108.191
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,602
    • This week:100,487
    • This month:149,337
    • This year:149,337

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk