19 mand kæmper om sejren på lige fod | Golf.dk
Callum Shinkwin har mulighed for at vinde for anden uge i træk på Cypern.

Foto: Getty Images

19 mand kæmper om sejren på lige fod

07/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Rasmus Højgaard gik lørdag morgen gik på banen for at gøre sin anden runde af Aphrodite Hills Cyprus Showdown færdig. Med en total i -5 havde den 19-årige himmelstormer brug for en birdie i løbet af sine sidste tre huller for at klare cuttet.

I stedet blev det til to pars og en afsluttende doublebogey. Det kom til at koste deltagelsen i weekenden, og dermed sluttede alle tre danske deltagere uden for top-32, som kom videre til tredje runde.

Thorbjørn Olesens total i -5 rakte til en delt 33. plads, et slag for mange til at få mere spilletid på Aphrodite Hills Resort.

De 32 spillere, som avancerede, fik nulstillet scores inden tredje runde, og det gentog sig, da feltet blev yderligere reduceret til 19 mand. 

Kravet for at kvalificere sig til søndagens finalerunde var en score i 68 slag, -3, lørdag. 

Sidste uges vinder på samme bane, Callum Shinkwin, er blandt spillerne med videre til fjerde runde. Det samme er finske Sami Välimäki, nummer 15 på Race to Dubai, og Jamie Donaldson, som blev nummer tre i sidste uge og er uden sejr på europatouren siden august 2014.

Med 19 mand i samme score og 18 huller til at finde en vinder, er der ikke plads til at spille konservativt og se tingene an. I stedet skal der blæses til angreb og slås aggressivt efter flagene for at have en chance for at slutte helt på toppen. Derfor kan man forvente masser af birdies - og nok også en doublebogey her og der.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,184,569
  • Unique Visitor:143,702
  • Registered Users:162,067
  • Unregistered Users:31,184
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,796
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,069
    • This week:68,548
    • This month:295,646
    • This year:2,184,988

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk