19-årig filippiner topper på Hawaii | Golf.dk
Invitationsspilleren Yuka Saso bryder sig ikke om at spille i vinden på Hawaii, men hun kan godt lide sin score i 16 under par efter to runder.

Foto: Getty Images

19-årig filippiner topper på Hawaii

16/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Lydia Ko har kun vundet en enkelt turnering de seneste fem år, men siden professionel golf genstartede sidste sommer, har hun givet sig selv en række chancer for at spille med om titler. Senest blev det til en fænomenal 62’er søndag i ANA Inspiration, som førte til andenpladsen.

Ko, som fylder 24 år om en uge, var uden for verdens top-50 i august. Denne uge er hun fremme som nummer 11, og der er mulighed for, at hun kan finde vej ind i top-10, når den næste opdatering af listen finder sted.

Ved Lotte Championship på Hawaii lagde Ko onsdag ud i 67 slag, og torsdag var hun endnu skarpere. Newzealænderens runde i 63 slag bestod af ni birdies og ni pars. Samlet rykkede hun til -14 for turneringen, men den imponerende score er ikke engang nok til at indtage førstepladsen på Kapolei Golf Club.

Yuka Saso fra Filippinerne var for anden dag i træk rundt i 64 slag. Den 19-årige, som har fået en invitation til at spille med i turneringen på Hawaii, er 16 under par og fører med to slag ned til Ko. Det forspring er opnået til trods for, at forholdene ikke er Sasos kop te.

- Vinden er stadig kraftig, og jeg kan ikke så godt lide, når det blæser. Men jeg er glad for, at jeg er i stand til at spille godt, selvom jeg ikke rigtig kan lide det, sagde Saso.

Hun har hele fem slag ned til spillerne på tredjepladsen. Blandt dem finder man verdens nummer fire, Nelly Korda.

Det gik den forkerte vej i stillingen for den eneste danske deltager. Nicole Broch Larsen var på 14. pladsen efter de indledende 18 huller, men 70 slag torsdag rakte ikke til at holde trit med konkurrenterne. 

Med en samlet score i -6 er Broch Larsen på en delt 36. plads. Hun klarede sit femte cut ud af fem mulige i 2021 med tre slag i overskud. Tre slag er også afstanden op til top-10 halvvejs gennem turneringen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,622,852
  • Unique Visitor:193,853
  • Registered Users:170,753
  • Unregistered Users:31,691
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,112
    • This week:111,062
    • This month:457,901
    • This year:3,623,685

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk