Årets Hickory Championship afholdes på Asserbo Golf Club | Golf.dk
Hickory golfere på Fanø Golf Links

Årets Hickory Championship afholdes på Asserbo Golf Club

21/03 - 2019 | Pressemeddelelse

Når Dansk Golf Historisk Selskab den 18. maj 2019 afholder The 2019 Open Danish Hickory Championship vil det være 8. gang at denne turnering afholdes.

Fra den spæde start i 2012 på Stensballegaard Golf’s anlæg til i år hvor turneringen afholdes på Asserbo Golf Clubs bane – er der sket en stor udvikling i hickory golf sporten.

Fra at være en komplet ukendt del af golfsporten er spil med næsten 100 år gammelt udstyr blevet trendy i USA, UK, Schweiz, Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet og ikke mindst i vort broderland Sverige. Her i Norden er Sverige suverænt det land hvor der findes flest hickory golfspillere – pt. over 1200 der er registreret igennem Svenska Golfhistoriska Selskabet samt en lang række lokale hickory golfklubber. 

I år har Dansk Golf Historisk Selskab lavet en aftale med de syd svenske foreninger og det åbne Danske mesterskab indgår som en del turnering i Southern Hickory Tour. En gennemgående turnering der starter d. 11. maj i Landskrona og løber frem til den 21. september hvor der er finale spil på Ljunghusen golfbane. Turneringen tæller i alt 12 runder.

Turneringen i Asserbo er åben for alle spillere der kunne tænke sig at prøve kræfter med gammelt udstyr. Det er muligt at låne udstyr til turneringen og det er også muligt at låne udstyr i Asserbo, hvis man vil prøve en runde inden man melder sig til.

Turneringen er åben på golfbox, hvor også turneringsbetingelserne er lagt ud.

Igennem årene er The Open Danish Hickory Championship blevet vundet af spillere fra mange nationer – følgende kan nævnes:

Vinder: Bane:
Claus Valter, PGA Birkemose GC; 2012 Stensballegaard Golf Club
Perry Somers, PGA Australien; 2013 Københavns Golf Club
Claes Armå, Borås Golf Club 2014 Københavns Golf Club
Dennis Willadsen, PGA Stensballegaard; 2015 Rungsted Golf Club
Perry Somers, PGA Australien; 2016 Fanø Golf Club
Claes Armå, Borås Golf Club; 2017  Københavns Golf Club
Dennis Willadsen, PGA Ikast; 2018 Københavns Golf Club

User Comments:

  • Hickory Championship

    23/03 - 2019 | Lars Christoffersen

    Med Fanø Golf links som hjemmebane læser jeg med interesse artiklen om dette Championship. Det lyder vældigt sjovt og underholdende og jeg kan se, at det også har været afholdt på Fanø. Det undrer mig lidt alligevel, at det ikke hvert år afholdes på Fanø Golf Links? Jeg mener hermed naturligvis, at alt taler for at afholde det på Fanø banen. Det er Danmarks ældste golfbane. Det er Danmarks eneste linksbane og alt her emmer af tradition og historie og golfspillere iklædt traditionelt golfudstyr, vil blende perfekt ind i rammerne. Vi kunne endda levere et sækkepibeband og dermed trække linjerne op til sportens oprindelse i Skotland? Mange hilsner fra Fanø, Lars Christoffersen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer