| Golf.dk

Titleist introducerer nye SM7 wedges

Håndværksmesteren Bob Vokey og hans pionerende team af udviklere fortsætter med at forme fremtiden inden for wedgedesign med introduktionen af de nye Titleist Vokey Design Spin Milled 7 wedges. SM7 wedges giver alle golfspillere mulighed for et bedre, mere selvsikkert short game gennem uovertruffent håndværk, teknologi og ydeevne.

Dansk klub overtager banen

Nu er det nye tider på Benniksgaard Golf. Banen har nemlig fået ny ejer, og nu har klubben overtaget ejerskabet på banen, der tidligere var privatejet.

Dansk kvintet sank ned i ørkensandet

Power Rankings: Den gode nyhed? Alle fem danskere klarede sig videre til finalerunderne i Abu Dhabi. Den dårlige? Deres samlede præmiecheck udgjorde ikke engang en femtedel af vinderens.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

Rahm vinder atter - er nu nummer to i verden

Der skulle et langt omspil i solnedgang til. Men Jon Rahm har nu vundet to af sine sidste tre turneringer, og er næstbedst på verdensranglisten.

Da Jon Rahm holede ud på sidste hul på La Quintas Stadium Course for en runde i 67 slag kunne han lægge sine tal for ugen sammen og konstatere, at han var 22 under par for fire runder.

Fleetwood forsvarer titlen

Nok vandt Tommy Fleetwood Race to Dubai i 2017. Nok var han forsvarende mester i Abu Dhabi HSBC Championship. Nok er han nummer 18 på verdensranglisten. Den 27-årige englænder var stadig blot en parentes, da han blev sat i bold med Rory McIlroy og verdens nummer ét, Dustin Johnson, de første to runder.

Han bliver sværere og sværere at overse, for ikke alene slog Fleetwood dem begge over 36 huller, han gik også hele vejen og forsvarede sin titel.

Garcia indleder året med sejr

Det er kun få uger siden, at Sergio Garcia officielt skiftede udstyrssponsor fra Taylormade til Callaway. Den ændring kom efter karrierens bedste sæson, men den helt nye bag har ikke påvirket spanierens spil.

Efter halvanden måneds vinterpause indledte den forsvarende Masters Champion 2018 med asientourens SMBC Singapore Open. I et felt, der talte Louis Oosthuizen, Pat Perez og to øvrige konkurrenter fra verdens top-50, hentede Garcia en storsejr.

Oprykkerne viser vejen på PGA Touren

Spillerne er stuvet tæt sammen i toppen ved CareerBuilder Challenge, efter alle har været en tur rundt på banerne La Quinta, Stadium Course og Nicklaus Tournament Course. Scott Piercy og feltets bedst placerede spiller på verdensranglisten, Jon Rahm, deler fjerdepladsen, og derfra er der kun to slag op til førende.

Birdiefest med McIlroy i top tre

Det vrimlede med birdies på tredje runde af Abu Dhabi HSBC Championship. Det viste sig tydeligt i toppen, hvor Thomas Pieters og Ross Fisher rykkede til -18.

Thomas Pieters forsvarede sin førsteplads med en bogeyfri runde i 67 slag (-5), og han sluttede med par og klasse, da han rundede af på 18. hul. 

Han kom skævt fra tee og var omkring bunkeren efter tredjeslaget. Så skulle han ind og i for at redde par. Han klarede den og viste med en knyttet næve, at det var en succes, og nu er han manden, der skal kæmpes mod søndag.

Phil Mickelson ser styrker og svagheder 

Det er jo tidligt på sæsonen, og det er i særlig grad tilfældet for 47-årige Phil Mickelson.
Han spiller ved Career Builder Challenge sin første turnering siden slutningen af oktober, og selvom han ligger et godt stykke tilbage på 67. pladsen i -6 så er han relativ tilfreds.

Perfekte rammer udnyttes i Abu Dhabi

Der var godt besøgt med tilskuere ved Abu Dhabi HSBC Championship fredag, og vejret var så perfekt som man kunne ønske sig i Abu Dhabi.

Der blev leveret spil som de mange tilskuere kunne lide det.
Stjernetrebolden med Rory McIlroy, Dustin Johnson og Tommmy Fleetwood leverede stærkt spil.

Fra den trio kom den eneste bogey fra Tommy Fleetwood. Men med en score I -4 og en birdie, birdie afslutning er han samlet I -10 på en delt tredjeplads.

Sider