| Page 5 | Golf.dk

Amalie lod triple-triumf smutte: - Det var så forkert på alle måder

Mens Sofie Kibsgaard Nielsen holer sit korte putt for at vinde Santander DM i slagspil står Amalie Leth-Nissen få meter derfra med sit ansigt begravet i hænderne.

Hun har lige haft et overkommeligt birdieputt for at nå et omspil. Bolden stoppede lige før hullet, mens alle i publikum gjorde holdt i en fælles indånding.

Kang, Furyk og Werenski henter sejre søndag

LPGA Drive On Championship
LPGA Touren vendte tilbage med et brag efter et halvt års pause. Den første turnering blev spillet på Inverness Club i Ohio, værtsbanen for den næste Solheim Cup, og der blev taget forskud på glæderne med et amerikansk-europæisk titelopgør.

Inden finalerunden førte Jodi Ewart Shadoff, Celine Boutier og Danielle Kang med to slag i -5. Shadoff faldt fra, men Boutier og Kang krydsede klinger til det sidste.

Justin Thomas ny nummer ét i verden

Slutstillingen viste et forspring på tre slag, hvilket kunne indikere en komfortabel sejr til Justin Thomas. Det var langt fra sandheden. Et godt stykke inde i finalerunden ved WGC - FedEx St. Jude Invitational delte fem spillere førstepladsen med tre yderligere et slag efter.

Nær afgørelsen på TPC Southwind tyndede det ud blandt titelbejlerne, og på de sidste huller var det reduceret til et opgør mellem Thomas og Brooks Koepka.

Sam Horsfield vinder karrierens første titel på europatouren

Da Rasmus Højgaard puttede ud på 18. hul for en bogey, en runde i par og en delt sjetteplads i -13, så han slemt skuffet ud.

Det er imponerende langt, den 19-årige er nået i løbet af en professionel karriere, som blot er 18 måneder gammel. Han har allerede vundet på europatouren, og i begge de to turneringer siden genstarten af sæsonen, er han sluttet blandt de seks bedste. Han er nummer fem på Race to Dubai, har fire top-10 placeringer ud af 10 mulige i sæsonen og kan se frem til et nyt avancement på verdensranglisten, hvor han denne uge var nummer 131.

Kibsgaard: - Det føles lige som sidst jeg vandt DM

Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub er netop færdig med sit første studieår ved University of Oregon.

Sommerferien bruger hun blandt andet på at vinde Santander DM i slagspil. De sidste tre år har hun to sejre og en 2. plads i turneringen.

Vi fangede Kibsgaard umiddelbart efter hendes sejr i Holstebro.

Videoen er produceret af Frank Cilius.

Mester Hamish: - Jeg er rigtig glad

Hamish Brown havde nerver af stål, da det gjaldt.

På den svære skovbane i Holstebro, spillede han turneringens sidste 21 huller uden en eneste bogey.

Den udløste en fortjent guldmedalje ved Santander DM i slagspil.

Vi fangede Hamish Brown lige efter hans sejr.

Videoen er produceret af Frank Cilius.

Brown og Kibsgaard vinder hver sin tvekamp og er danmarksmestre

Til sidst begyndte regnen at sile ned over Skovbanen i Holstebro. Men da havde Hamish Brown sit på det tørre.

Den 21-årige aalborgenser holede sit putt for par og karrierens første danmarksmesterskab. Han fik finalerunden i en bogeyfri 67’er (-4). Den samlede vinderscore blev 6 under par.

Koepka melder sig tilbage i kampen om sejren

En doublebogey på andet hul og en bogey på sjette så ud til at slukke håbet om et titelforsvar i WGC - FedEx St. Jude Invitational, men Brooks Koepka, som kun har én top-10 placering i sæsonen, kæmpede sig tilbage nær toppen på TPC Southwind.

Den 30-årige amerikaner, nummer seks i verden, fik dagens første birdie på niende hul, og pludselig lignede han igen manden, som vandt fire majors i løbet af to år og nåede verdensranglistens førsteplads.

Coronavirus koster Branden Grace titelkamp og major

Halvvejs gennem Barracuda Championship lå Branden Grace på en delt andenplads, to point fra førstepladsen og med alle muligheder for at vinde karrierens anden sejr på PGA Touren.

Sådan kommer det ikke til at gå, for inden starten gik lørdag, blev sydafrikanerens navn rykket fra toppen af stillingen til bunden med WD ud for sig. Senere blev det klart, at Grace er den seneste spiller til at blive ramt af Coronavirus.

Sider

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk