Der kommer altid en sporvogn og en fairway til | Golf.dk

Der kommer altid en sporvogn og en fairway til

01/09 - 2012 | Henrik Søe

Der er travlhed på parkeringspladsen foran Skjoldenæsholm Golf Center denne sommerdag. Bilernes bagagerum smækkes i på skift, og en flok glade danske amatør spillere triller af sted med deres vogne.

Der er højt humør, inden de mange spillere skal ud på Old Course og spille en Ryder Cup-lignende turnering. Som navnet antyder, er Old Course den ældste af de to baner på Skjoldenæsholm Golf Center, og det efterlader os med en starttid på den anden af centrets to sløjfer - Robert Trent Jones Jr. Course. Og det er vi sådan set slet ikke kede af, for rygterne siger, at det er en glimrende bane.

På vej mod første tee kommer vi belejligt forbi driving range, hvor vi i morgentågen forsøger at banke den værste rust ud af kroppen. Koldstarter skulle efter sigende ikke være nogen fordel her, for vi har også hørt rygterne om, at ham der Trent Jones ikke var gavmild med de lette huller, da han i sin tid sad ved tegnebordet.

I et andet århundrede

Vi følger skiltningen mod 1. teested og bliver pludselig helt i tvivl om, hvorvidt vi er på rette vej - eller i det rette århundrede - da en sporvogn tuder med hornet og triller forbi. Forklaringen er dog, at det slønne midtsjællandske naturområde også rummer Sporvejsmuseet.

Vores spor fører til første tee, og det ligner ikke noget, man ellers ser på danske baner. Det er et gudesmukt hul og et af den slags huller, der på en og samme tid giver kriblen i fingrene og nervøs rumlen i maven. Fra det højt beliggende teested - med skov i højre og out of bounds i venstre - ser landingsområdet pludselig en del mindre ud, end det i virkeligheden er.

Skulle man ikke være i stand til at score på første hul, kan man glæde sig over, at der altid - ligesom med sporvognene - kommer en ny chance for at få noget med hjem. Faktisk er der 35 muligheder mere på Skjoldenæsholm Golf Center, hvis man har mod på at spille hele molevitten på en dag.

For svær

For mange spillere er de 18 huller p. Trent Jones-banen dog mere end rigeligt til at tilfredsstille golflysten. Med fem teesteder er banen i teorien spilbar for både elitespillere og højhandicappere, men halvvejs på runden møder vi en enlig hjemmebanespiller, som på grund af turneringen på den gamle bane har begivet sig ud på de 18 Trent Jones-huller. Han fortæller os, at han kun meget sjældent spiller Trent Jones-banen.

- Jeg synes den er for svær, siger den flinke mand, inden han slår et drive i søen på det svære lange 9. hul, hvor de færreste når green i to slag.

Banen er ikke umulig, hvis slagene bare går nogenlunde lige, og man ikke bliver skræmt af de store kuperede greens. Men den er sværere end gennemsnittet, og derfor foretrækker mange den noget mere humane Old Course. - Vi er klar over, at mange af medlemmerne finder Trent Jones-banen for vanskelig. Men vi føler, at de to baner supplerer hinanden rigtig godt og dækker alle behov. De fem teesteder gør Trent Jonesbanen tilgængelig for de fleste, men den er vanskelig og derfor primært for de spillere, som går op i deres golf. Old Course er en bane, som alle kan komme rundt på, og vi har ikke tænkt os at gøre noget ved sværhedsgraden her, forklarer Asger Bache Jensen, direktør i Pro Ark Golf Plus, som har hjemme på Skjoldenæsholm.

Amerikanske streger

Selv om Trent Jones-banen bestemt ikke opleves som nyanlagt, mærkes det, at det er en amerikaner, der har svunget stregerne. Der er enkelte huller, som kan virke en anelse konstruerede - som for eksempel 2. og 18. hul, hvor det der med sværhedsgraden for alvor kommer ind i billedet. Ihvertfald for højhandicappere, der er tvunget til at slå mellem 150 og 175 meter hen over vand - uden reellle muligheder for at snige sig uden om. Men er man opsat på en udfordring og en sværhedsgrad, der rækker lidt udover det normale, er den seks år gamle Trent Jones-bane et glimrende udflugtsmål.

Når det verdensberømte arkitektfirma hvert år kommer forbi på servicebesøg, er der stor tilfredshed med anlægget. Og det selv om Trent Jones Jr. ikke fik alle ønsker opfyldt, da banen skulle tegnes. På grund af naturmæssige restriktioner var der områder på banen, hvor man ikke måtte lave bunkers. Det er tilfældet på de tre huller fra 13. til og med 15. hul, som derfor fremstår en anelse ude af synk med resten af banen.

- De har en anden karakter end de øvrige huller, og vi har tanker om, hvad vi skal gøre for at ændre det. Vi har planer om en større beplantning i det område, der ligger mellem 14. og 15. hul for at give de enkelte huller mere karakter, siger Asger Bache Jensen.

Old Course

Old Course har ligget i det smukke midtsjællandske landskab siden 1992, og navnet Old giver også god mening, når man tager de historiske briller på. Det gamle Skjoldenæs’ historie daterer sig helt tilbage til 1200-tallet og har dannet ramme for mordet på den sønderjyske jarl Knud Lavard tilbage i 1137.

En golfrunde på Old Course er dog i dag langt fra så farlig og bloddryppende som en runde på Trent Jones. Banen levner god plads til en skævert eller to, og når man kommer ind mellem de gamle træer, og hvert slag giver rungende genlyd, kryber skovens stille ro ind under huden. Selv om Old Course på mange måder er en hyggelig golfoplevelse, skal man dog stadig holde tungen lige i munden, og når mange medlemmer foretrækker den gamle bane, er det ikke fordi, der er garanti for mere end 36 point hver gang. Der er masser af udfordringer undervejs, men umuligt føles det aldrig. Og så er der stimer, som huskes. Hullerne fra 6. til 8. hul er gode eksempler på, at golfhuller kan være både smukke og udfordrende på samme tid.

Da vi kommer ind i klubhuset møder vi flere af spillerne fra Ryder Cup-turneringen. De virker stadig i højt humør efter en runde på den gamle hyggelige bane. Men selv om vores scorekort ikke ser helt så prangende ud som deres, smiler vi nu også. For skræmmende oplevelser kan også være gode.