Helt ude på kanten | Golf.dk

Helt ude på kanten

01/05 - 2011 | Henrik Søe

Nordeuropas smukkest beliggende seaside-bane”. Sådan lyder omtalen af Ærø Golfklub på klubbens egen hjemmeside. Nå da da. Kan det nu også passe, spørger vi os selv - og beslutter os for at undersøge sagen. Vi sætter bilen i gear på en sensommerdag med høj sol over Danmark og drager mod det sydfynske øhav for at konstatere, om det er et billigt reklametrick. Eller om det bombastiske udsagn har hold i virkeligheden.

Efter en behagelig færgeoverfart på færgen Ærøskøbing gennem det sydfynske øhav ankommer vi til byen af samme navn og triller i land. Ærø er en overkommelig størrelse, så det er meget svært at fare vild på den korte køretur fra færgen til golfbanen. Ruten er sådan cirka lige ud og så til højre, indtil du ikke kan komme længere. Simpel måske, men på sådan en sommerdag også smuk som få.

Vi nynner helt automatisk “Hist hvor vejen slår en bugt” og forventer hvert andet øjeblik at få øje på en ung Poul Reichardt med en vipstjert på skulderen. Det ærøske sommerlandskab minder så meget om en af de bedre Morten Korch-film, at Danmarks smukkest beliggende seaside-bane nærmest kun kan skuffe.

Pludselig dukker fyrtårnet op i det fjerne. Det har vi hørt om, så nu ved vi, at vi nærmer os. Der bliver musestille i bilen, da golfbanen dukker op på venstre side. - Stop bilen, stop!, råber manden med kameraet. Vi har hverken ramt fugle eller afdøde skuespillere. Vi er bare stødt på det første af mange Kodak-moments denne dag. Kameramanden står ud af bilen og fyrer løs, som havde han set en ufo. Det skal vise sig at være en af de dage, hvor man er umådelig glad for, at digitalkameraet har fået overtaget. Ærø ville have været en dyr fornøjelse med de gode gammeldags ruller.

Helt ud til vandkanten

Bygningerne i bunden af det over 200 år gamle Skjoldnæs Fyr fungerer som klubhus. Og vi fornemmer med det samme, at vi er i en klub med stort K. Ingen fine fornemmelser, men automat til selvbetjening og cigarkasse til mønter, hvis der er behov for en baneguide. Og det behov kan hurtigt opstå som førstegangs-besøgende på Ærø.

Fra testederne kan det være lidt svært at se, hvor man skal hen - ikke mindst på grund af de mange fredede diger, der krydser mange af hullerne og stiller krav til både course management og kendskab til sine længder.

Det største problem på banen er dog et helt andet. Nemlig at holde fokus. Da vi Ærø-jomfruer kommer i gang med runden begynder flere hundrede sejl at dukke op i det fjerne. Vi er ved et sandt lykketræf havnet på Ærø på den ene dag om året, hvor Europas største private regatta, Peter Gast regattaen, runder Ærøs nordlige punkt og dermed kommer så tæt på golfbanen, at man kan høre en tysk dåsepilsner blive åbnet på dækket. Havet er især nærværende på de seks huller, som klubbens arkitekt Henrik Jacobsen i sin tid fik en sjælden dispensation til at anlægge nærmest helt ud til vandkanten.

Boldrenden er aldrig brugt

Klubbens formand er sikker på, at der aldrig har været en bold i boldrenden, og det ville også være grænsende til dumt at bruge den denne lørdag, hvor vi kun støder ind i ganske få andre gæster på banen. Vi hilser pænt på hinanden, men det kan være svært at få kontakt, når folk ganske enkelt står og falder i staver ved synet af de mange hundrede sejlbåde, der majestætisk glider forbi pynten på vej mod havnen i Ærøskøbing.

Et andet problem - i forhold til fokus - er, at det stort set er umuligt at undgå havkig. Vandet kan skimtes fra samtlige huller på banen, og på de seks huller, som smyger sig langs kystlinjen, er der sågar reel risiko for at sende bolden direkte i havet - en speciel Ærøfeature, som næppe findes mange andre steder i landet.

Det første hul, hvor havet spiller med, er 4. hul, hvor man fra teestedet blot behøver gå tre skridt til højre for at nå hen til kanten af skrænten. Der står også en rød pæl, hvis man skulle være i tvivl om, hvad der sker med bolden i tilfælde af et bare halvforkølet slice.

Hvis man ellers kan forlige sig med de mange diger, findes der mange gode golfhuller på Ærø. Men det er hullerne langs vandet, der sætter sig fast på nethinden. Striben fra 9.-12. hul er ægte seaside og med beliggenheden omkring fyret en slags Ærø Corner i sig selv.

Stormvejr over Ærø

Sejlskibene skyder ikke mange knob denne dag, og hvis bare svinget sidder nogenlunde, føles banen ikke alt for svær. Anderledes er det i blæsevejr, hvor slaget på 10. hul (signaturhullet) kan variere mange jern. Og stormfulde perioder hænder indimellem på disse kanter. På flere måder Ærø Golf Klub har stort set siden klubbens start været i økonomisk modvind. Placeringen i det tyndt befolkede sydfynske øhav kombineret med finanskrise og dyre færgebilletter i højsæsonen, har kostet både på medlemstallet og antallet af greenfeegæster. Klubben var tæt på kollaps, men fik i 2009 tre års rentefredning fra de store finansielle kreditorer: Nykredit, Nordea og kommunen - mod at de kunne fremvise en fornuftig udvikling i klubben.

 - Det er ingen hemmelighed, at vores økonomi har været umådelig presset, og vi har skåret meget i omkostningerne. Vi havde sidste år overskud på driften for første gang, men det hjælper ikke meget, når vi fra 2012 igen har en stor rentebyrde at slås med. Vi har stadig et langt sejt træk foran os, men som vi siger hernede: “Mangel på penge har vi nok af, men til gengæld mangler vi ikke frivillig arbejdskraft, entusiasme og vilje”, siger formand Kaj Nøttrup, som fortæller, at klubben har indgået en aftale med Steen Tinnings GolfManagement om at udvikle en strategi, som på sigt kan få klubben til at stå på egne ben.

I øjeblikket har klubben 250 medlemmer, og sidste år kom 2.000 gæstespillere på besøg. De tal skulle gerne sættes i vejret - og det arbejder man hårdt på.

- Vi vil gerne skabe en bane, som er kult at spille. Men for en forholdsvis ung bane som vores, tager det tid. For vi er ikke i tvivl om, at vi har en unik bane, som folk gerne vil spille igen og igen, når de først har prøvet den. Jeg ved ikke, om der findes andre seasidebaner, hvor der er havudsigt fra samtlige 18 teesteder og samtlige 18 greens. Men jeg tror det ikke, siger Kaj Nøttrup, som indimellem fra turister får spørgsmålet, om der findes flere baner på Ærø.

- Nej, og gudskelov for det, lyder svaret.

Men heldigvis er der én. Og den er bedre end Vagabonderne på Bakkegården