Bjørnebanen | Golf.dk

Bjørnebanen

01/05 - 2010 | Henrik Søe

Måske er Thomas Bjørn lige hjemme på et hurtigt besøg hos sine forældre. Og så kan det da godt være, at han benytter lejligheden til at slå et smut forbi sin barndomsbane. Bare sådan for at holde svinget ved lige inden næste turnering på European Tour, hvor Danmarks største golfnavn gennem tiden er i gang med lidt af et comeback efter sin årelange nedtur.

Men nej. Dansk Golf ser ikke skyggen af den 39-årige stjerne, da vi i begyndelsen af april er på banebesøg i Silkeborg Golf Club. Til gengæld møder vi hans mor Hanne efter runden og får en lille snak. Men mere om det senere. For i første omgang skal det handle om den midtjyske bane, der med sine tre forskellige sløjfer – Vest, Syd og Øst – viser sig at tage pusten fra én på flere måder. Indcheckningen er hurtigt overstået på selvbetjeningsskærmen i klubhuset, der op til denne sæson har været igennem en større ombygning og nu blandt andet kan byde på en større restaurant med en tagterrasse på hele 106 kvadratmeter.

Desværre må man lede forgæves efter en baneguide, som på grund af nye opmålinger af banen først er på vej i trykken, da vi besøger klubben i plantageområdet nord for Silkeborg. Der er ikke meget hjælp at hente på teestederne, hvor metalskiltene kun fortæller om hullets længde. Skiltene ligner den slags, ejendomsmæglere banker i jorden, når de sætter en grund til salg. Ikke så æstetisk på en bane, der med sin placering midt i Søhøjlandets bakkede og grønne idyl hører til blandt landets smukkeste - og som sidste år havde hele tre huller med på Dansk Golfs liste over Danmarks 18 bedste huller. Som gæst skal man desuden være lidt af en spejder for at finde rundt på banen enkelte steder. For eksempel kræver det en længere gåtur gennem skoven og en stor portion stedsans at nå frem til 5. hul på Syd-sløjfen, da der ikke er skilte til at vise vej.

Kort og udfordrende

I det store hele er det dog små detaljer, som på ingen måde kan ødelægge oplevelsen ved at gå en runde på Silkeborg Golf Clubs bane, der siden starten i 1966 har været vært for et utal af turneringer for både amatører og professionelle. Dansk Golf lægger ud med de oprindelige 18 huller, Vest og Syd, der blev tegnet af DGU’s daværende baneudvalgsformand Frederik Dreyer. Teestedet til Vest-sløjfens 1. hul ligger klos op ad det nye indendørs træningscenter, der åbnede i marts. Her kan klubbens medlemmer holde kroppen og svinget varmt i de kolde måneder, da den højloftede bygning både indeholder et veludstyret fitnesscenter og et lokale med udslagsmåtter og net på bagvæggen.

På papiret virker åbningshullet på 353 meter lige så overkommeligt som skovbanens totallængde på 5867 meter fra gul tee. Men det skal man ikke lade sig snyde af. For overmodige spillere kommer let til at bruge ekstra slag eller to, hvis de tonser derudad med driveren på banens korte par 4-huller. De snævre fairways og strategisk placerede bunkere gør det generelt til en god ide at tænke i præcision frem for længde. Ikke mindst på dogleg-hullerne, hvor en landing bag træerne hurtigt kan slukke enhver drøm om par eller birdie. Heldigvis behøver et skævt slag ikke at ende med en streg på scorekortet. Roughen består de fleste steder af skovbund med et blødt tæppe af grannåle og spredte lyngplanter, som bolden har svært ved at gemme sig i. Samtidig er der rimelig stor afstand mellem træstammerne, så muligheden er der, hvis man har mod på at kopiere Phil Mickelsons spektakulære slag på Augustas 13. hul under finalerunden ved årets US Masters.

Bjørn bag flotte huller

Som på de svenske skovbaner er stort set hvert eneste hul rammet ind af høje fyrretræer. Så man får hurtigt følelsen af at have det hele for sig selv på turen op ad de velplejede græsalléer, hvor stilheden kun brydes af sangfuglenes glade kvidren. Højdepunkter er der bogstaveligt talt mange af på Vest-sløjfen, men 6. og 7. hul skiller sig alligevel ud. I folkemunde går hullerne under navnet ”Lille Bjørn” og ”Store Bjørn”, fordi Thomas Bjørn har tegnet dem.

Det første er et par 3-hul på 138 meter, og det giver et lille sug i maven, når man efter en mindre bjergbestigning når op til teestedet. Ikke kun på grund af den fantastiske udsigt, men lige så meget fordi den lavtliggende green ligger som et grønt helle midt i et hav af problemer. Til højre er der out of bounds hele vejen langs den 20 meter høje skrænt, mens en stejl bakke i venstre side også kan give præstationsangst. Og lander man for kort, skal der et højt slag til for at nå green, der er i tre niveauer og omkranset af bunkers. Så det kan anbefales at få pusten, inden bolden sendes af sted! Efter dagens første par – som føles ekstra god – dukker den anden Thomas Bjørn-perle op i form af et par 4-hul. Fra hvid tee kan man se ind over Silkeborg by og helt ud til stadionprojektørerne ved Silkeborg Hallerne fire-fem kilometer væk, hvor byens Superligahold træner. Det vue er svært at få øjnene fra på en solrig forårsdag uden skyer. Sløjfen rundes af med et par 4-hul, som ifølge flere topspillere er Danmarks bedste afslutningshul. I højre side troner en lang og bred sø, der er svær at ignorere. De langtslående tør måske tage den direkte vej mod flaget, men spillere med knap så meget længde fra tee bør vælge den sikre løsning og slå efter venstre side af fairway – eventuelt med et jern. Vinderhuller på Syd Syd-sløjfen er i høj kurs blandt både medlemmer og gæster. Den indledes nær klubhuset med et fladt og tilforladeligt par 3-hul, der har leveret adskillige holes-inone gennem årene. Anderledes udfordrende er næste hul på 357 meter, der af mange regnes for at være landets sværeste par 4-hul. Det er fuldt forståeligt. For der skal noget af et drive til for at kunne gå efter green i to slag på hullet, som man i øvrigt overvejede at omlægge på et tidspunkt. Men Thomas Bjørn syntes, at det var en rigtig dårlig idé, og så valgte klubben at holde fingrene væk. Andetslaget er heller ikke nemt, da green er meget smal og bevogtet af to dybe bunkers. Så man skal være mere end glad for par her på sløjfens sværeste hul, hvor vinden ofte driller indspillet. 8. hul kom også med på Dansk Golfs hitliste over huller. Og det virker helt retfærdigt, når man står og kigger ud over fairway på det 462 meter lange par 5-hul. Teestedet er placeret 10 meter over terrænet, og derfra er der frit udsyn til en stor del af hullet, der doglegger svagt mod højre. Den brede fairway skråner en smule ned mod green, som har dybe bunkers på hver side. En meget stor oplevelse, der også straks lagrer sig på den indre harddisk over mindeværdige huller.

Ny sløjfe falder naturligt ind

Turen fortsætter til Øst-sløjfen, som Thomas Bjørn har været med til at udforme sammen med banearkitekten Henrik Jacobsen. To års arbejde krævede det at anlægge de nye ni huller, der var klar i foråret 2006. Over 400 træer blev fældet, mens en kraftig storm sørgede for at skabe det sidste plads til en tiltrængt udvidelse af banen. På grund af det voldsomme spillepres søgte klubben i 2001 om tilladelse til at lave yderligere ni huller, der skulle placeres i den vestlige del af fredskoven. Efter voldsomme protester fra naboerne fik man et nej, og så måtte klubben med de godt 1400 medlemmer glæde sig over, at den trods alt kunne se frem til Øst-sløjfen. Og det var noget af en udfordring at få den færdig. For at bringe skovens udseende på højde med Syd- og Vest-sløjfen måtte man plante nye træer flere steder, og selve hulforløbet viste sig også at skabe problemer. Dels fordi sammenhængen mellem hullerne skulle være naturlig, men også fordi man skulle passe på med ikke at ødelægge nogle af de bedste gamle huller. Desuden skulle der bruges mange ekstra kræfter på at få de to nye kunstige søer til at holde tæt.

Efter fire års modning lægger man overhovedet ikke mærke til, at der er tale om en ret ny sløjfe. Hullerne skærer sig gennem skoven, som om de altid har ligget der. Alle ni huller er af meget høj standard, men efter at have spillet de forholdsvis tørre huller på Vest og Syd virker 5. og 7. hul mest tiltrækkende. Her triller bolden i bedste Sawgrass-stil ud over de palisanderforstærkede greens og havner i vandet, hvis man slår for meget til højre, så det gælder om at indstille sigtekornet ordentligt på teestedet.

Mor Bjørn er også god

Det er med et tilfreds smil om munden, at man efter sidste hul hanker op i baggen og bevæger sig over mod klubhuset. Selv om scorekortet bærer præg af, at det er tidligt på sæsonen, virker en rundtur på Silkeborg Golf Clubs smukke anlæg som ren massage for sindet. På den store udendørs terrasse møder vi Thomas Bjørns mor Hanne, der sammen med en veninde er trukket i skyggen for at nyde en kold fadøl. Hendes mand Ole blev medlem af klubben i 1967, og i 1978 fulgte hun så trop. Deres entusiasme for golfen betød, at sønnerne Søren og Thomas stort set voksede op på banen ved Sensommervej, hvor der altid var liv og glade dage. - Vi var ikke så mange, da jeg startede, så børnene løb bare rundt og legede herude. Det syntes alle var hyggeligt og helt i orden, men man ville nok ikke sætte så stor pris på det i dag, siger Hanne Bjørn og smiler. Som 68-årig kan hun se tilbage på mange succeser som golfspiller. Hanne Bjørn ligger med fire fuldtræffere nummer to på klubbens liste over flest holes-in-one, og derudover har hun vundet hele 11 klubmesterskaber. Ikke overraskende er hun stadig en af klubbens bedste damer med et handicap på 10. - Jeg har været nede i fire, men det er ved at være et par dage siden, lyder det beskedent fra Hanne Bjørn. Sønnens to huller på Vest-sløjfen hører til blandt favoritterne på banen, som ifølge hende er blevet væsentlig bedre, siden hun slog sit første slag for mere end 30 år siden. - Den største forskel er selvfølgelig, at vi nu har 27 huller, og at mange af de gamle er blevet renoveret og lavet om. Der er også kommet flere farver på banen, fordi der er blevet skabt mere luft mellem fyrretræerne, så løvtræerne har fået lov til at komme op. Det gør det til en endnu større oplevelse at spille herude, siger Hanne Bjørn.

Vi siger tak for snakken og går på opdagelse i klubhuset, hvor det efter lidt søgen lykkes at finde hendes søn, der er Silkeborg Golf Clubs eneste æresmedlem. I et hjørne af restauranten hænger et billede af en ung og meget smilende Thomas Bjørn, der hæver pokalen efter sejren på skotske Loch Lomond i 1996. Den første af silkeborgenserens foreløbig ni sejre på European Tour.