Når golf kører på skinner | Golf.dk

Når golf kører på skinner

07/12 - 2014 |

Forestil dig en jernbaneperron med en flot stationsbygning fra 1920. Ind fra højre kommer et brusende damplokomotiv med et påhæng af luksuriøse salonvogne af samme årgang.

Sådan var det, når den herskende og rige engelske overklasse tog på udflugt i Sydafrika for 100 år siden.

Sådan er det også i dag, når ”velhavende” golfturister fra hele verden har løst billet til 1. klasse hos Rovos Rail i Pretoria. Klar til en rejse til nogle af Sydafrikas bedste golfbaner.

Samtidig også en rejse tilbage til tiden lige efter 1. verdenskrigs afslutning. Charleston var tidens store hit, Charles Lindbergh fløj som den første alene over Atlanten, og Bobby Jones vandt den første af sine fire US Open titler.

En rejse, hvor det handler om stil, mådehold og dresscode.

Efter flyveturen med South African Airlines fra København direkte til Johannesburg indkvarteres vi sidst på dagen på et hotel i Pretoria. Uden jetlag da nord-syd flyveturen kun giver en times tidsforskel. Det er et fint lille break, før vi næste formiddag er klar til at stige på toget.

I den stilfulde stations lounge bliver vi budt velkommen med champagne af direktøren for Rovos Rail, der fortæller om turen og de oplevelser, der venter os.

Vores golfbags registreres og transporteres i en bus, der følger med hele vejen rundt. Det er den samme bus, der lokalt bringer os frem og tilbage mellem jernbanestationerne og golfbanerne.

Hver gang vi når frem til en ny golfbane, står bags (med rengjorte jern og køller) klar på vores personlige buggy. Ja, her bliver intet overladt til tilfældighederne.

Forude venter ni dage og en rundrejse på 2169 km. Fra Pretoria med en afstikker til Sun City i nord, over Drakensbjergene til Durban i Syd. Op langs kysten til Det Indiske Ocean i øst, og videre til det lille kongerige, Swaziland. Herfra forbi Kruger National Park og retur til Pretoria.

Seks golfbaner skal vi besøge.

Med på toget er 25 gæster fra otte forskellige nationer. De fleste af dem har rundet de 50. Til vores rådighed har vi ti vogne med sovekupeer, spisevogn og saloner. Baren er i den sidste vogn og har en udendørs platform.

Det er her vi kan nyde de kolde drinks under den varme sydafrikanske sommerhimmel.

Personalet på toget er i antal næsten lige så mange som gæsterne. Fra togfører og chefkok, til tjenere, bartendere og servicemedarbejdere.

Sovekupeerne er indrettet til to personer med eget bad og toilet som standard. Der er tre kategorier at vælge imellem. Og tre prisklasser. Til hver kupe hører en personlig tjener.

Alle morgen- og aftensmåltider indtages i spisevognen. Mellemmåltider, high tea, aperitif og drinks indtages i bar- og salonvognen. Frokosten bliver anrettet og serveret ude på banerne.

Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr er ikke bandlyst, men må kun anvendes i de private sovekupeer.

Konceptet er enkelt. Alt er betalt på forhånd. Det eneste vi skal gøre er at slappe af, nyde det høje serviceniveau og de flotte golfbaner.

Tid til at nyde

Med en behersket fart på omkring 60 km/t ruller toget gennem landskabet. I takt med den monotone lyd fra togets adstadige tempo over skinner og sveller forsvinder den sidste rejsestress.

Vi kører på det offentlige jernbanenet.  Men i tid bevæger vi os ud på et sidespor. Til den gang i 20`erne, hvor tempoet, sammenlignet med i dag, var i slæbegear. Dengang der var tid til at nyde rejsen, inden man kom frem til sin destination.

Den første bane vi besøger er Pecanwood Golf & Country Club lidt nord for Pretoria. Efter forfriskninger ved ankomsten er vi klar til at slå ud. En fin bane til at få banket vinterrusten af køllerne.

Turen med Rovos Rail og de indlagte golfrunder handler først og fremmest om hygge og afslapning. Men der er også lidt til konkurrencegenet. Efter de seks runder kåres en samlet vinder.

Tilbage på toget har vi sat kursen mod Sun City nord for Pretoria. Her er banen ”desværre” optaget af verdens bedste spillere, der spiller Nedbank Golf Challenge. Så vi må nøjes med at kigge på.

Vores tog holder på stationen i Heidelberg. Jakke og slips er obligatorisk for herrerne, og flere af damerne kommer i elegante kjoler, da vi er klar til at indtage aftenens gourmetmiddag med tilhørende årgangsvine ad libitum. Kaffe og drinks indtages efterfølgende i salonvognen.

Der er stil over det hele. Men på den afslappede måde. Vi er som en stor familie.

Dagen derpå er afsat til afslapning på toget. Vi bevæger os stille og roligt mod syd og Drakensbjergene. Vores golfguide, Alwin Vorster, som er PGA pro fra Pretoria, underholder med en golfquiz. Senere finder vi ud af, at han også er uddannet koncertpianist og pilot.  Det første får vi en prøve på i Swaziland. Det sidste må vi have tilgode.

Da vi vågner næste morgen, er vi i bogstaveligste forstand kørt ud på et sidespor. Vores tog er stoppet ved stationen i den lille by Estcourt. Bussen kører os til Champagne Sports Resort for foden af Drakensbjergene. Her venter en flot og spændende bane. Efter frokosten giver Alwin Vorster en golfclinic. Den obligatoriske velkommen-tilbage-til-toget-champagne indtages på perronen. Herefter er der tid til afslapning før aftenens dinner.

Men det bliver nu ikke en sen aften. For vi skal tidligt op næsten morgen.

Tidligere starter

Morgenmaden serveres allerede kl. 6. Vi er nu fremme i Durban, hvor der er tee off kl. 7:57 i Durban Beachwood Golf Club. Efter frokosten i klubhuset er der indlagt en busudflugt  i byen.

Næste morgen skal vi endnu tidligere op. Nu ringer vækkeuret allerede kl. 5.30. Toget holder igen på et sidespor ved den lille landsby Hluhuwe. Ved siden af toget holder en række åbne jeeps klar til at køre os på safari i Hluhluwe-Umfolozi Game Resort. En stor naturoplevelser og en masse dyrefotografier rigere, er der frokost i det grønne.

Over middag fortsætter toget mod det lille kongerige Swaziland. I salonvognen får vores golfsving (eller mangel på samme) et peronligt serviceeftersyn. På Champagne Sports Resort blev alle deltagere videofilmet, og nu gennemgår vores pro optagelserne med os, en for en.

Det lille kongerige

Der er en times kørsel i vores bus fra stationen Mpaka i det lille kongerige Swaziland til The Royal Swazi Golf Club. Et eksotisk sted, hvor vores buggys igen er kørt frem på rad og række. I startorden naturligvis.

Banen er spændende og bestemt en udfordring. Også for gruppens ældste deltager, en 84 årig svensker, der er med på turen, sammen med sin lidt yngre kone. Han spiller fra hcp. 11, og har spillet golf siden 1940`erne, og fortæller, at han faktisk først toppede, da han havde rundet de 60. På det tidspunkt spillede han fra hcp. 4.

Efter golfrunden besøger vi det luksuriøse hotel ved siden af banen. Det er her vores pro viser sig fra sin musikalske side med en lille klaverkoncert. Det ender i ren X-factor, da en af vores medrejsende fra Sydafrika stiller sig op ved siden af flyglet og synger flot akkompagneret af Alwyn Vorster.

Verdensklasse

Vi har gemt det bedste til sidst. Leopard Creek Golf Course. Vi ankommer en uge før, der skal spilles Dunhill Cup og oplever derfor en bane, der allerede er sat flot op.

Vi kender de fleste huller fra tv. Og har man været i tvivl om banens sværhedsgrad, så er vi godt og grundigt overbevist efter runden. En bane i verdensklasse med Kruger National Park som nabo.

Scorer du mere end 25 stablefordpoints her, er du godt spillende.

Dagen bliver afsluttet med en gallamiddag, som en perfekt afrunding på en fantastisk og unik golfrejse.

Selv om vi har bevæget os i tempo anno 1920, så er de ni dage fløjet af sted. Næsten uden brug af alskens elektroniske isenkram. Jernbanenettet havde for en stund sendt internettet ud på et sidespor.

Og hvor var det befriende.
 

Golf med Rovos Rails

Pecanwood Golf & Country Club

Var på turen reservebane for Lost City banen, der var optaget af Nedbank turneringen. Pecanwood er et stort resort, hvor mange fra Pretoria har helårshuse eller sommerbolig. En mesterskabsbane i et parklignende område. Der er vand i spil på de fleste huller, blandt andet par 3-hullet 3. med et lille ”taffelbjerg” i baggrunden.

Lost City Golf Course

Behøver næppe en nærmere præsentation. Vi kender næsten hvert hul, efter vi har fulgt Thomas Bjørns store bedrift, da han vandt Nedbank Golf Challenge. En Gary Player bane, som er et must at spille, når man er i Sun City - Sydafrikas svar på Las Vegas. Selv fra front tee er banen svær. Signaturhullet er der delte meninger om. Men mon ikke 9., par 5, er det alle gerne vil prøve kræfter med. Selv Thomas Bjørn havde respekt for den store ø-green, hvis han ikke var kommet langt nok frem i drivet.

Champagne Sport Resort

Udsigten over banen fra klubhuset er imponerende. Og Drakensbjergene i baggrunden fuldender et malerisk udsyn. Vi er i et absolut tyndt befolket område, hvilket betyder masser af plads på banen. Den er ret kuperet, så man skal regne med en del svære slag fra fairway til green. Der er flere søer og 84 bunkers i spil. Herude føler man sig virkelig hensat til den afrikanske natur.

Durban Beachwood

En semi-links bane i Durban. Ligger tæt på Det indiske Ocean, men træer og anden bevoksning skjuler for udsigten. Banen har mange forhindringer. Desværre også en bane, der hurtigt kan få for meget vand fra oven. Da vi var der, var flere fairways til dels oversvømmet. En gammel bane fra 1930, der siden er redesignet af Gary Players design team. Signaturhullet er 6., par 4 på 410 m med et dogleg. Spil det som et par 5-hul. Ofte pres på banen da den ligger inde i byen.

Royal Swazi

Banen i det lille kongerige er en mesterskabsbane, som åbnede i 1966. En parkbane, hvor lokal kendskab er et must. Så stol på, hvad din caddy fortæller dig. En kuperet bane med mange blinde huller. Greens er specielle. Ikke særlig hurtige da vi var der. Signaturhullet er 6. Par 3 på 163 m. Både til højre og venstre er der problemer. Men her kan man i det mindste se dem fra teestedet.  Der er et stort internationalt hotel med Casino i forbindelse med banen.

Leopard Creek

Juvelen i Sydafrika. En ultra-eksklusiv mesterskabsbane, designet af John Rupert. En bane, hvor der intet er sparet. Klubhuset er imponerende. Det samme er de mange leopardfigurer i bronze ude på banen. Ikke et græsstrå vendte forkert, da vi spillede der, en uge før Dunhill Cup. Efter et ordinært åbningshul, par 4, kommer det ene signaturhul efter det andet. Hul 13 er fremhævet igen og igen. Par 5 med vand hele vejen ned til venstre for fairway og træer i højre. Her har flere verdensstjerner fået ørerne i maskinen. Fra 13. green er der en storslået udsigt over til Kruger Parken. I floden ved siden af er der krokodiller. Og lad være med at lede efter bolden inde i junglen. Der er slanger.

Dresscode og drikkepenge

På golfbanerne ser man strengt på dresscode. Den er ikke meget anderledes end så mange andre steder, men her SKAL den overholdes. Dresscode i Rovos Rail toget er fair. Golftøj er naturligvis tilladt til morgenmaden. Det samme, når man bevæger sig rundt i toget, afslappet, men ikke T-shirts. Aftenens middage kræver jakke og slips af herrerne, og det forventes, at damerne møder i kjole. Til gengæld møder man også nogle elegante, velklædte og super professionelle tjenere.

Da der er tale om et all inclusive koncept, gives der ikke drikkepenge i det daglige. Når turen er ved at være slut, samles der ind til alt personale. Og her skal man regne med omkring 1000 kr. pr. person. Der samles også ind til vores buschauffør, der fulgte os rundt på hele turen og sørgede for, at vores golfgrej altid stod klar på banerne.

Denne artikel blev første gang bragt i Dansk Golf #1 2014. Hvis du ikke fik læst magasinet, så kan du gøre det på www.danskgolf.dk