En overkommelig opgave | Golf.dk

En overkommelig opgave

12/05 - 2015 | Thomas Vennekilde

Når man besøger Marokko, lærer man hurtigt, at skinnet bedrager. For her er intet som det ser ud. Når man åbner en gammel sort smedejernsdør kan den mest fantastiske restaurant i to etager pludselig åbenbare sig. Og bag anonyme brune lermure gemmer sig store orientalske resorts med pool, spa og mangefarvede haver.

Sådan er det også, når man skal spille den nye bane Assoufid i turistmekkaet Marrakech. Når man kører ind til anlægget, foregår det ad en hullet grusvej, der ikke virker særligt imødekommende. Men så snart man kommer inden for porten, står alt knivskarpt. Græsset er velplejet, og klubhuset er en sydeuropæisk oase af sten, træ, springvand og lerklinede vægge.

Banen åbnede i oktober 2014 og nåede at blive kåret til den bedste nye bane i Afrika i 2014 ved World Golf Award.

Modsat mange andre baner, der bliver bygget i disse år i ikke-vestlige lande, er denne designet af en ukendt banearkitekt. Niall Cameron er til daglig Director of Golf på Verdura Golf på Sicilien – samme sted som Thorbjørn Olesen vandt sin første europatourturnering. Via kontakter blev han hyret til at designe Assoufid. Og det har han gjort ganske godt.

Det er en bane, hvor man kan slappe af og nyde at spille golf. Her er ikke så mange krævende slag, hvor det for alvor kan gå galt. En stor ravine løber gennem banen, og den skal man krydse på en håndfuld af hullerne. Men ellers er der ikke de store hovedbrud.

- Denne bane er ikke designet til lavhandicappere. Jeg har designet den med henblik på den almindelige golfspiller, siger Niall Cameron, der har en fortid som europatourspiller i begyndelsen af 80'erne.

Det valg fortjener han al mulig ros for. De seneste år har verden fået rigeligt med noget nær umulige 7.000-meter baner, som kun tourspillere kan tæmme, mens vi andre kan stå på teestedet og klø os i nakken, mens vi overvejer, om de 22 bolde vi har i bag'en er nok til at få os rundt.

Længe undervejs

På Assoufid kan man godt miste en bold eller to, men man bliver på ingen måde klædt af. Her er brede fairways og ingen rough. I stedet er der ørken, hvor man sagtens kan finde sin bold. Et godt tip er dog at medbringe et gammelt jern, da der er mange sten i ørkenen.

Assoufid har været længe undervejs. Det skulle oprindeligt være åbnet i 2011, men blev ramt af økonomiske problemer og forsinket i tre år. Et stort akademi måtte også sløjfes på den konto, men nu er anlægget i drift, og der er planer om at anlægge et hotel samt en række villaer i forbindelse med banen.

Banen er lidt af et særsyn i flade Marrakech, da den er anlagt i et let kuperet terræn. Det giver mange flotte udkig over banen, hvor kombinationen af det mørkegrønne græs, den rødbrune ørken og de tusindvis af palmer og kaktus inviterer til en fotopause. Og hvis man er heldig at spille her på en klar dag, så har man også udsyn til den store Atlasbjergkæde på mange af hullerne.

Hullerne er anlagt, så de peger mod alle fire verdenshjørner, og da vinden godt kan blæse lidt på disse kanter, får man også testet den del af sit spil, men det er næppe en udfordring for os danskere.

Efter runden kan man på terrassen nyde en lækker europæisk inspireret anretning, som smager skønt med den lokale Casablanca øl.

Man skal ikke spille Assoufid, hvis man leder efter udfordringer og risk/reward huller. Hvis man derimod godt kan lide en smuk bane, hvor golf ikke er helt umuligt, så er den bestemt et besøg værd.

Blærerøvsværdi - To ud af fem

Det er en ny bane, som ikke har været vært for store mesterskaber – og nok heller ikke kommer til det. Men den er trods alt blevet kåret til Afrikas bedste nye bane i 2014.

Tilgængelighed - Fire ud af fem

Der er direkte fly til Marrakech, og banen er åben for alle.

Skønhedsværdi - Tre ud af fem

Ørkenbaner er noget særligt. Her er ikke de store søer og grønne vækster, som vi normalt forbinder med en smuk golfbane. Men kombinationen af ørken, palmer og grønne fairways er ikke tosset.

Sværhedsgrad - To ud af fem

Med brede fairways og flade greens kan alle score her. Der er dog en række huller på bag-ni, hvor man skal holde tungen lige i munden.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #1, 2015