I giganters fodspor | Golf.dk

I giganters fodspor

07/06 - 2015 | Mikkel Ring Christensen

Torrey Pines i La Jolla nord for San Diego gemmer på en rig golfhistorie, som vækkes til live, når man selv prøver kræfter med banen.

Siden 1968 har PGA Touren afholdt en årlig turnering her, og vinderlisten kan tage pusten fra de fleste. Arnold Palmer, Gary Player, Jack Nicklaus og Tom Watson har vundet her, og senere Phil Mickelson og Tiger Woods, der begge er vokset op i nabolaget.

Baner med sådan en historie er ofte gemt væk bag en port med vagter og et stort ”Private” skilt, men på Torrey Pines kan man bare droppe ind fra gaden. Det er sådan, jeg får starttilladelse på South Course en tirsdag eftermiddag.

De to baner, North og South, er ejet af San Diego, og er i ordets reneste form offentlige. Alle er velkomne, og til ”twilight-tiderne” møder man bare op - de kan ikke bestilles forud. Det er yderst sjældent, at den langhårede surfer bag skranken må sende folk væk med uforrettet sag, for her i San Diego tager folk den med ro, kalder hinanden ”dude” og får tingene til at gå op.

Der er flere fordele ved at vælge at spille i ”twilight”. Det er væsentligt billigere end en forudbestilt runde (som kun kan klares over telefon), og man får første parket til solnedgangen over stillehavet. Det enorme ocean får jeg det første glimt af på vej mod næste tee, efter greenen på 1. hul har krævet et tre-putt.

Opstramning gav US Open

Det bliver langt fra dagens eneste, for greens på South Course er blevet noget af en mundfuld, efter Rees Jones kort inde i dette årtusinde fik lov til at opdatere William F. Bells originale design. Det resulterede i stejle hældninger på greens, krævende bunkerslag og mere end en halv kilometer tilføjet i længde. Ændringerne fik US Open til South Course i 2008.

Mange baner er storslåede, men før de kan opnå uomtvistelig storhed, må de indtage en solidt forankret plads i historien. Det kriterium opfylder Torrey Pines til fulde. både store og katastrofale slag har afgjort turneringer her i snart 50 år, og det var også her, Tiger Woods haltede sig gennem 91 huller på et brækket ben for at vinde sin 14. og seneste major.

Man kan finde baner med bedre design end Torrey Pines, og på sin bedste dag skal man ikke lede længe for at finde et mere velholdt anlæg. Der er smukt blandt områdets særegne fyrretræer med udsigt over stillehavet, men for at blive tvunget i knæ af naturens skønhed, skal man følge Pacific Highway 1 op til Carmel Bay.

Når det er sagt, er der ikke meget, der slår udsigten over det korte 3. hul, som spiller ned ad bakke og giver et vidunderligt udsyn til Point Loma og Sunset Cliffs stik syd. Derfra fører banen nordpå langs med stranden. Området benyttes flittigt af paraglidere, som holder sig svævende i niveau med banen ved hjælp af termisk opdrift, og man føler sig selv opløftet med blikket rettet ud over det vidtstrakte hav.

Rig historie

Der er noget ved Torrey Pines, som får det bedste frem i de bedste. Phil Mickelson har tre professionelle sejre på banen, Tiger Woods har otte. Men allerede som børn fejrede de to triumfer i La Jolla. I 1980 vandt Mickelson Junior World Championship i rækken for 9-10-årige, og Woods vandt turneringen seks gange i forskellige aldersklasser.

Erfaring er dog ingen garanti for at undgå katastrofer. Mickelson smed sin chance for sejren i US Open, da hans pitch kort af den stejle bakke til 13. hul blev ved med at trille tilbage for hans fødder. Fra at have en birdiechance gik han fra par 5-hullet med en nier.

Det var på 7. hul, Woods vandt US Open, da Rocco Mediate på det sidste omspilshul slog sit par-putt gennem breaket.

De fleste minder er bundet op på afslutningshullet med banens eneste vandhazard (hvis man fraregner Stillehavet). I 2012 kunne Kyle Stanley vinde sin første turnering på PGA Touren med en doublebogey. Han slog i vandet, lavede triplebogey og tabte i omspil.

John Daly endte ni års sejrstørke i 2004 med et frygtløst bunkerslag til den vanlige korte søndagspind, som bringer vandet i spil, uanset hvor man slår fra.

Jeg putter ud for en par, der ikke er i nærheden af at nå samme dramatiske klimaks, som Tiger Woods' birdieputt i 2008 for at komme i omspil om majortitlen. Jeg lister hen og slår Tigers putt og forestiller mig suset. Selv om tørvehullerne fra tidens største slag for længst er lappet, bliver der pustet nyt liv i minderne for hver runde, der spilles på banen.

Blærerøvsværdi - fem ud af fem
Hvem vil ikke gerne kunne sige, de har slået samme slag som Tiger Woods?

Tilgængelighed - tre ud af fem
Torrey Pines er let at få adgang til, men med 9000 kilometer mellem Danmark og San Diego er det ikke en bane, man lige krydser af listen på en weekendtur.

Skønhedsværdi - fire ud af fem
Med en kombination af Stillehavet, paragliderne og de stejle skrænter ned mod vandet skal der nærmest guddommelig intervention til at slå udsigten.

Sværhedsgrad - fire ud af fem
Heldigvis får amatører ikke lov til at spille fra teestedet længst tilbage. Det ville gøre banen til en umulig opgave. Fra et kortere udgangspunkt har man en chance, især hvis banen ikke er i turneringsstand.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #2, 2015