Øl, golf og andre helbredende kure | Golf.dk

Øl, golf og andre helbredende kure

24/11 - 2015 |

Vores guide placerer sin hage mellem pege- og tommelfingeren for at signalere, at det næste, han vil sige, hører til et af historiens mere spidsfindige tilfælde.

- Det er faktisk meget interessant, siger han og kigger ned i jorden. Tænksomt, naturligvis.

- I starten kaldte man øllet for pilsner, fordi det var her i byen Plzen, det blev produceret. Men fordi øllet snart blev brygget på samme måde alle steder, mistede navnet sin betydning. I Plzen ville man gerne forsvare byens status som det sted, den særlige gyldne øl var blevet opfundet, så man fandt på navnet Urquell. Det betyder noget i retning af ’den oprindelige kilde’. Derfor hedder bryggeriets oprindelige øl Pilsner Urquell.

Det er en sjov historisk pointe. Ikke så spidsfindig, som vores guide gerne vil have os til at tro, men dog trods alt et stykke historik, der kan hives frem omkring middagsbordet, når snakken er ved at gå i stå. Urquell lyder som ’urkilde’, og navnet er da også svunget over det tyske sprog, som jo i mangt og meget minder om dansk. Den klassiske pilsner blev brygget første gang i 1842 og er verdens første, gyldne lagerøl med perlende kulsyre og en herlig, frisk bitterhed.

Historien om Urquell får vi på selve bryggeriet i Plzen, der arrangerer rundture for nysgerrige turister. Turen er overstået på halvanden time og udgør en passende finale efter fire lange dage med golf i Tjekkiets vestlige region, et område, der historisk er kendt under navnet Bøhmen. Turen omkring bryghuset og dets kilometerlange kældre opsummerer da også meget godt, hvad vi i selskabet for længst har fået vished for, nemlig at tjekkerne brygger noget forbandet godt øl – og at det passer utrolig godt til at kølne systemet efter en runde golf.

En lang historie

Nu kunne det jo være rart, hvis det hele så også startede med en kølig pilsner, men det gør det desværre ikke. Baren er nemlig lukket, da vi fem dage tidligere ankommer sent om aftenen til Konopiste Golf Resort, der ligger en god times kørsel sydøst for lufthavnen i Prag. En fuld nats søvn er nu heller ikke nogen dårlig ide, for det er et heftigt program, vores arrangører har stablet på benene for os.

Med 90 huller på tre dage skal vi overbevises om, at Tjekkiet ikke er det golf-uland, mange skandinaver måske går og tror. Et kig i pressematerialet afslører således, at tjekkerne har op mod 100 golfbaner at vælge imellem, hvoraf mange er samlet omkring hovedstaden og i den vestlige del af landet. En del, skal det siges, har kun ni huller, men hvis bare kvaliteten er i orden, kan det jo være hyggeligt nok.

Yderligere læsning afslører samtidig, at golf i Tjekkiet har en noget længere historie, end man kan forvente. Golf, forlyder det, startede i slutningen af 1800-tallet som et nyt helsende tilbud til gæsterne ved de berømte kurbade i byerne Karlovy Vary og Marianske Lazne. Den gang hørte byerne under det Østrig-Ungarske rige og blev kaldt for Karlsbad og Marianbad. Som en del af de helbredende kure tilbød man kurser i golf, og det blev startskuddet for de to ældste klubber i det nuværende Tjekkiet, Golf Resort Karlovy Vary og Royal Golf Club Marianska Lazne, fra henholdsvis 1904 og 1905.

40 år med mavesur kommunisme satte unægtelig en prop i golfsportens udvikling, men de oprindelige klubber blev på magisk vis forskånet for Marx og Lenins anti-borgerlige dispositioner, og efter fløjlsrevolutionen i 1989 gik det igen hastigt fremad, så det Tjekkiske Golfforbund i dag tæller 60.000 registrerede medlemmer.

Et af de anlæg, som har forsøgt at udnytte de liberale markedsmekanismer, er vores første vært Konopiste. Klubben råder over to 18-hullers baner, samt en ni-hullers public-course, og kan desuden tilbyde diverse spafaciliteter samt hotelophold i en ret speciel bygning. Efter sigende skulle herregården nemlig have været ærkehertug Franz Ferdinand af Østrigs allersidste bopæl, inden en ung, bosnisk student fandt på at skyde ham i Sarajevo og dermed udløse 1. verdenskrig.

Hotel og klubhus ligger i nogle fine bygninger, men de har måske ikke det schwung, som deres historiske forlæg lægger op til. Og hvad angår de to 18-hullers baner, så efterlader de også et lidt blandet indtryk. Begge er anlagt i et åbent, bølgende terræn med lav bevoksning og en lille håndfuld søer – et landskab, med andre ord, som enhver banedesigner med et minimum af kreativt talent må finde inspirerende.

Men hvor anlæggets yngste bane, D’Este, lykkes med at gøre testen både fair og underholdende, irriterer den ældste, Radecky, med et utal af hel- og halvblinde slag fra tee. Det virker ærlig talt en smule trættende hele tiden at skulle slå bolden hen over en intetsigende bakke med en hvid pind på toppen op mod himlen og ud i det blå. Det er dårligt design, for nu at sige det lige ud, og utilgiveligt på en bane, der kun er 10 år gammel. Underligt nok anses Radecky for at være resortets mest estimerede tilbud. Meget mystisk. D’Este er nemlig den bedste.

Albatross flyver højt

Konopiste har unægtelig sine øjeblikke, men den er for intet at regne, sammenlignet med næste dags udfordring. Albatross Golf Resort ligger en halv times kørsel vest for Prag og omtales som Tjekkiets nye stjerne. Anlægget er blot fem år gammelt, men har allerede haft besøg af Ladies European Tour i 2011. Til august er det så herrernes tur til at kigge forbi, når D+D REAL Czech Masters afholdes af European Tour for andet år i træk.

Albatross er en rig mands værk, nærmere betegnet en fyr ved navn Jiri Simane, der har tjent sine mange millioner inden for byggeindustrien. Og han er tilsyneladende ikke en type, der er bange for at bruge dem. Klubhuset er af en helt anden støbning end herregården på Konopiste, et modernistisk overflødighedshorn af glas, træ og rustik marmor. Det ser alt sammen toplækkert ud, hvilket det også er helt ind i de veludstyrede omklædningsrum med tykke håndklæder og bruserum i X-large.

Udenfor råder Albatross ”kun” over 18 huller, men det er til gengæld de længste i hele landet med en rækkevidde på op til 6810 meter. Banedesigneren hedder Keith Preston, hvilket er et navn, de færreste sikkert kender til, med mindre man altså har spillet meget golf i Østrig, hvor de fleste af hans værker hører hjemme. Noget af det første, man lægger mærke til, er de enorme teesteder, der breder sig foran hvert hul. Store, skarpe firkanter med nogle meget iøjnefaldende, trekantede teestedmarkeringer. Dernæst er det hullernes store variation og vekslende sværhedsgrad, der sørger for at holde en beskæftiget ved hver eneste slag.

Der er plantet 1.200 træer på anlægget, hvilket i løbet af de næste 10 år formentlig vil forvandle den nuværende relativt åbne hedebane til en mere moden parkbane. Og det er slet ikke dårligt, for selv om banen imponerer på alle de klassiske parametre – design, omgivelser og stand – så virker efterbilledet også en smule fersk. Der mangler ganske enkelt nogle rynker i ansigtet, og det kan kun komme med alderen.

Kongelig bane

Og det bringer os heldigvis tilbage til udgangspunktet, de to alderspræsidenter i vest ved Karlovy Vary og Marianske Lazne. Vores sidste dag med golf er helliget disse to kurbyer, der siden tidernes morgen har bragt helende vand op fra undergrunden til behandling af alt fra psoriasis til reumatisme. Ved forrige århundredeskifte blev golf en del af behandlingen, og som det skal vise sig, er det bestemt en kur, der er værd at tage med.

Formiddagens runde er henlagt til den charmerende Royal Golf Club Marianske Lazne, der ligger i den skov- og bjergrige del af Vestbøhmen. Klubbens historie er lang og begivenhedsrig. I 1920’erne muntrede både den britiske premierminister og forfatteren Rudyard Kipling sig på banen, og i 1930’erne var det Sir Henry Cotton, der stod for banerekorden på 68 slag. I 1990’erne fik klubben sin anden ungdom og arrangerede turneringer med bl.a. Ian Woosnam og Severiano Ballesteros. Ifølge klubbens manager, som byder på frokost efter vores runde, skulle Seve ved den lejlighed have kaldt banen ”kort og ikke videre svær”. Efterfølgende skød han en runde fem over par, og så var den sag ligesom lukket, fortæller manageren.

Den ser da også tilforladelig ud ved første øjekast, den royale bane, som ved 1. tee møder golfspilleren med en plakette af den engelske Kong Edward VII. Det var ham, der klippede snoren i 1905 og således hjalp med at gøre banen til den ældste i hele Centraleuropa. På nær nogle få ukarakteristiske stigninger er Marianske anlagt i et fladt terræn med smalle fairways og små greens. Klubbens engelske arv er til at tage og føle på, og det gør spilleoplevelsen en tand mere autentisk. Træerne står tæt omkring de fleste huller og vil ofte kræve et slag sidelæns, hvis man vil spille hullet færdig.

For enden venter et usædvanligt smukt klubhus, der om noget dokumenterer klubbens historiske aner. Inden for hænger der portrætter af det engelske kongehus, heriblandt Dronning Elisabeth II, som i 2003 gav klubben titel af Royal Golf Club og dermed medlemskab af en eksklusiv række af royale klubber i hele Europa.

Skål for Bøhmen

Helt så royalt er det ikke en halv times kørsel mod nord på Karlovy Vary Golf Resort. På trods af klubbens et år ældre fødselsattest er klubhuset af nyere dato, og ved vores ankomst er lokalerne endda indtaget af et højrøstet russisk arrangement, der sætter sit nyrige præg på omgivelserne. Festen er meget ekstrovert, om jeg så må sige, og krones af en stor helikopter, der lige må ned og samle en festdeltager op på 1. fairway.

Vores selskab er nået til 3. hul, da helikopteren gør sin entre, men efter en kort snurretur – en æresrunde for terrassen, velsagtens – forsvinder den bag træerne, og vi er igen overladt til banen, der oprindelig stod færdig i 1933. Og hvilken bane må man sige. Fra første til sidste hul snor hullerne sig nysgerrigt gennem et skovklædt terræn, der veksler mellem flade og kuperede huller. Banen har en malerisk kvalitet, som gør det til en fornøjelse at gå hver eneste hul, også selv om spillet efterhånden er begyndt at se lidt slidt ud i kanten.

Sidste hul viser sig ganske vist at være et lidt ukarakteristisk lige-op-ad-bakke-hul, der underpræsterer i forhold til en ellers storslået spilleoplevelse, men tilbage på terrassen, der nu kun huser et par halvvisne gæster, er vi alle enige om, at Karlovy Vary på mange måder formår at samle det bedste fra alle de forrige. Mens solen sænker sig bag træerne, hæver vi en sidste gang vores glas med den originale Pilsner Urquell og skåler for tre travle dage med fem gode runder golf i Tjekkiet. Det tager godt en time at flyve fra København til Prag og under syv timer i bil fra Padborg til Bøhmens land. Det er også værd at skåle for.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #3, 2015. Dansk Golf var inviteret til Tjekkiet af Czech Tourist Board