Golferens Blog: Lær at kikse | Golf.dk
Hvis du misser til højre, så træn lige netop at misse til højre. Det kan give god mening.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Lær at kikse

07/11 - 2017 | Søren Meinertsen

Engang på en golfrejse spillede min gode ven og jeg noget af det bedste golf, vi på det tidspunkt nogensinde havde gjort.

Tredjemand i bolden var var vores hyggelige træner, den på mange måder enestående Jørgen Korfitsen, der årtier tidligere havde været Skandinaviens mester fem år i træk og havde spillet en runde i Ålborg mod en inviteret Jack Nicklaus.

- Du burde være med på alle vore runder, Jørgen,” sagde min gode ven, da han og jeg kom ind med fyrre points og den der helt ubeskrivelige lethed i kroppen, som altid kendetegner en god runde.

- Træn på samme måde, som I spiller,” sagde træneren.

- Øv jer i at slice, så forsvinder det af sig selv…

Sandheden var jo, at vi begge havde slicet grusomt på første hul og var blevet rettet på næste hul.

- Men slicet kommer igen, hvis I ikke kan håndtere det på kommando, sagde Korfitsen.

Måske er der nogle begyndere eller uøvede blandt læserne, som gerne vil vide, hvordan en kompetent træner kan rette et slice fra hul 1 til hul 2.

Det mest overraskende for både min gode ven og mig var, at vi blev rettet på to forskellige måder:

  1. Den ene blev bedt om at lukke køllehovedet på driveren, således at køllehovedet nu pegede til venstre for målet i opstillingen

  2. Den anden spiller blev bedt om at sigte midt på fairway med den venstre skulder.

Den første løsning gav en slags power-fade med en flot længde. Den anden løsning var noget vanskeligere – og jeg har ikke spillet en runde siden uden at tænke på det. – At have venstre skulder pegende lige ud, føles for mig, som om den peger langt, langt væk til højre. I mange år spillede jeg konsekvent med en lukket opstilling for at kunne fornemme, at skulderen blev holdt på plads.

Måske kan du prøve en af de to muligheder, hvis du jævnligt slicer dine bolde.

Næste del af Korfitsens lærdom var sværere at lære:

”Øv jer i at slice…”

Øve sig på at kikse???

Der er lavet de mest utrolige forsøg med alt, hvad der vedrører menneskelig bevægelse inden for alle mulige og umulige sportsgrene. Fritids- og motionssamfundet kræver, at en meget stor procentdel af uddannelser vedrører motion og sport.

I min skoletid kunne man opleve en gymnastiklærer, der gik rundt med fodboldreglerne i hånden. Da jeg selv gik på seminariet blev idræt et linjefag. Udviklingen er fortsat, og der findes nu dygtige instruktører og lærere til enhver form for idræt og sport.

For nylig læste jeg en artikel om en skiinstruktør, som krævede, at hans elever skulle lære at falde efter alle mulige kiks på løjperne.

I en fodnote blev der henvist til golf, ”som er det mest kiksende spil…”

Nu kommer det store spørgsmål til os, nemlig om vi tør:

Tør vi falde efter en bevidst fejl på en stejl skiløjpe? (Jeg løber ikke på ski, så jeg vil selvfølgelig sige ”Ja!”)

Og tør vi med vilje kikse det ene slag efter det andet på driving range, mens mange af vore venner og bekendte står i nærheden?

Det her kræver selvværd, selvtillid og nærmest overjordisk mod i en tid, hvor vi viser selv de mindste gode oplevelser frem på Facebook – og nu skal vi vise kikserne frem? Tænk, hvis de andre tror, at man ikke kan…

Måske kan vi starte en dag, hvor vi har driving range for os selv.

Hvis man vil undgå slice, må man lære det at kende, og man må lære slaget ned i de mindste detaljer for at forstå det – så man kan undgå det, når man ønsker at undgå det!

Hvis du vil undgå jordstrygere, så øv dig i at slå dem.

Hvis du vil ramme græsset efter bolden, så øv dig i at ramme græsset (måtten!) før bolden!

Hvis du vil være bedre til at ramme sweetspot, så skal du øve dig i at ramme med tåen og hælen!

Hvis dine bolde går til venstre, så øv dig i at slå til venstre!

Osv.

Pointen med kiksere i golf er en noget anden end i kalkulerede fald i skiløb, men alligevel er der en masse sund fornuft i at øve kiksere. Et godt eksempel for tvivlere er at stille sig op på puttegreen og forsøge at ramme et hul på to meters afstand. Hvis bolden bliver for kort, må man øve sig i at putte for kort, og efter forbløffende få forsøg mestrer man dette korte slag. Nu kan man igen forsøge at ramme hullet. Ak, til venstre… Og nu må man øve sig i at få boldene venstre om hullet.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan et ”håndelag” kan opnås via denne metode, og at man reelt skal tænke sig lige så meget om for at frembringe et kikset slag som et godt – og fidusen er selvfølgelig, at vi bliver opmærksomme på, at et golfslag kun fremkommer, hvis vi gør noget på en bestemt måde.

At gøre noget på en bestemt måde er selve grundlaget for indlæring, og det er egentlig ligegyldigt, om det er golf eller skiløb. Vi er ikke født med instinkter for at stå på ski eller for at spille golf, men vi er født med evner for at lære af vore fejl.

Med målrettet fokus på kiksere lærer man noget på driving range, og man kan hurtigt kontrollere synspunktet. Ikke så få ”knækker en bestemt kode,” som måske har fastholdt en spiller på et for lavt niveau.

Hvis man lærer at kikse, kan det føre frem til en dyb og vedvarende forståelse for det rigtige.

Det er simpelthen spillerens forståelse for de mange variabler, der er i spil.

Lad os prøve et forsøg, som giver en meget, meget hurtig effekt, nemlig inden for få bolde. Eksemplet er ikke det bedste, men jeg vil gerne overbevise dig om synspunktet, så du hurtigt kommer i gang med at træne bedre.

Du har sikkert hørt, at man skal svinge og ikke slå.

Synspunktet er i det ovenstående, at du nu skal øve dig i at slå, hvorefter vi begynder at svinge, og så prøver vi at vurdere effekten.

Læg en bold og slå til den med en PW og højre hånd alene. I løbet af få slag lærer du at bukke albuen og strække den ud. Det er et slag.

Sæt begge hænder på køllen og slå på samme måde et kort chip.

Nu kan du slå et par slag på samme måde til ti meter, tyve meter og fyrre meter. Og en lidt sværere, men mere praktisk: slå først fyrre meter, derefter ti meter og til sidst et slag midt imellem.

Det er svært, ikke mindst fordi det er forkert!

Du skal svinge.

At svinge betyder, at højre albue ikke bliver strakt ud i et følt slag som et chip eller kortere pitch. Slaget – som nu er et sving – er nærmest en kropbevægelse og for at undgå, at boldene går for meget til højre, skal du sørge for at slutte svinget med grippet tæt hen over venstre ben.

Prøv nu at slå (sving!) boldene til ti og fyrre meter, og den med at ramme midt imellem et langt og et kort slag.

Nu kommer kikserne, men dyrk dem, indtil du er overbevist om, at det er for svært at slå. Nu kan du gradvist begynde at ændre slaget, således at grippet kommer hen over venstre knæ. På et tidspunkt bliver det en slags ”slag/sving” – men bliv ved med at øve kikset (”slaget”), indtil du helt sikkert kan adskille slaget fra et sving – blot ved at betragte grippets forhold til venstre ben.

Jeg er sikker på, at du føler dig langt, langt mere komfortabel med et sving, og at du nu ikke længere er i tvivl om boldkontakten. Den får man forærende i et sving, hvorimod et slag kan give duffere og flækkere – ikke mindst, når vi slår slaget med kun én hånd.

Læg mærke til, hvor let det nu er at svinge med kun én hånd, hvorimod slaget med én hånd stadig er svært. Det fortæller noget om, at boldkontakten er betydeligt nemmere i et sving end i et slag.

Kan man ikke blot øve det rigtige?

Jo, men man risikerer ofte at ”slide” på det rigtige uden at vide, hvad der egentlig er forkert, og det betyder, at nogle af os ender forkert, selv om vi alle fra dag 1 har lært det rigtige.

Viden om det rigtige får man foræret ved at have trænet kikserne målbevidst.

En slice kan være et formidabelt godt slag i bestemte situationer – men i andre kan det være ødelæggende.

Lær dine fejl at kende – så er det lettere at lære af dem.

Man kan sagtens kikse alligevel – men det er rart at vide, hvorfor man har kikset.

Jo, hvis man har en god træner ved hånden hele tiden, så er ”hvordan” det rigtige spørgsmål.

Men hvis man meget af tiden er alene, så må du nødvendigvis bruge spørgsmålet ”hvorfor.”

Det er ”Spørge-Jørgen.” Hvorfor dit og hvorfor dat.

Der er svar på det hele – i hvert fald på golfbanen, hvis man da ikke har ambitioner om at blive en ny Thomas Bjørn

Og det er dette afgørende ”hvorfor” der får substans, når vi forsøget at træne kikserne, fejlene og alt det forkerte, vi kan finde på at gøre.

Træn fejlene ihærdigt, og ”hvorfor”

Igennem en skolegang eller i indlæring af alt muligt andet

 

Og det er pointen: Min gode, gamle træner er ikke med på banen.

På golfbanen er vi alene.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer