Dansk collegesejr og to topresultater | Golf.dk
Malene Krølbøll Hansen har nu vundet to gange på college og har en imponerede statistik

Foto: Brian Rasmussen

Dansk collegesejr og to topresultater

30/10 - 2017 | Martin Rahbech

Det sidste skoleår er i gang for Malene Krølbøll Hansen på Coastal Carolina University, og hun er godt i gang med at færdiggøre et stærkt program.

Hun vandt i weekenden sin anden sejr for holdet, da hun tog sejren ved Ladies Fall Intercollegiate på Atlanta Athletic Club. Det blev kun til to runder, da den tredje runde blev aflyst på grund af vejret, men de to første runder i par var nok til at hente sejren.

De to runder i par giver hende 44 runder i par eller bedre i sine 35 turneringer for Coastal Carolina. I de 35 turneringer er det 11 gange blevet til resultater i top 10.

På Atlanta Athletic Club blev den nærmeste forfølger Henriette Nielsen fra Kennesaw State, hvor hun er i gang med sit sidste år.

Der var også en stærk dansk præstation fra John Axelsen, der er kommet fint i gang med sit rookieår på University of Florida, og han hentede sit bedste resultat, da han ved Tavistock Collegiate

Invitational sluttede som nummer tre efter en stærk total i -7 efter runder i par, -5 og -2.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer