Peter Bæk klar til det store skridt i karrieren | Golf.dk
Peter Bæk har taget beslutningen om at blive professionel efter mange år i DGU's landsholdstrupper

Foto: Brian Rasmussen

Peter Bæk klar til det store skridt i karrieren

30/10 - 2017 | Martin Rahbech

En talentfuld 14-årig fynbo Peter Bæk blev en del af DGU’s landsholdarbejde. Nu er tiden gået. Peter Bæk blevet 23 år, og han har været en af del af landsholdet lige siden hans første plads.
Nu er han klar til at tage et nyt trin i karrieren, når han vælger at turne pro.

- Jeg er nu fremme på 33. pladsen på amatørernes verdensrangliste, og på en måde er jeg mættet som amatør. Jeg har spillet mange af de store amatørturneringer og har oplevet rigtig meget som amatør, og jeg har haft lidt et forhold til DGU, for det har jo varet pænt mange år. Hvis jeg kigger på min formkurve som amatør har jeg måske ikke været den bedste, men har altid sneget mig med i trupperne. De sidste par år har jeg haft en central rolle, og det har givet mening for mig. Det vigtigste er mig selv, og jeg kan mærke, jeg er klar til nye udfordringer, siger Peter Bæk til Golf.dk

Hans forhold til DGU er dog ikke nødvendigvis slut, for han kan måske kommer med omkring DGU Proteam.

Det team er dog ikke udtaget endnu, for det er ikke afklaret, hvordan de professionelle danskere bliver placeret.

For Peter Bæk er han sikker på en fuld kategori på Nordic Golf League, men flere muligheder er i spil, for han deltager i Q-School til europatouren, hvor han er med på Second Stage, der spilles i Spanien i denne uge.

- Jeg går efter guldet på tourskolen, og det er europatouren. Jeg spiller for at vinde, og jeg lærer jo også noget ved at få klø på europatouren. Men det er realistisk og tilfredsstillende, hvis jeg kan kvalificere mig til en kategori på Challenge Tour, siger Peter Bæk.

Om det så ender med guld, sølv eller bronze må tiden vise, man han har tillid til, at det vil bliver godt uanset hvad.
- Jeg har spillet en del på Nordic League i år og havde jeg været professionel havde jeg tjent omkring 6.000 euro i præmiepenge. Men det er noget helt nyt, når jeg skal til at have Team Peter Bæk kørende og skabe et netværk til sponsorerne. Det bliver noget helt andet, men jeg føler mig klar til at tage skridtet videre, siger Peter Bæk.

User Comments:

  • Team Peter Bæk

    02/11 - 2017 | Lone Anette Topp

    Selvfølgelig går du efter guldet på Tourskolen! Jeg glæder mig så meget til at følge dig! Ville gerne være i Spain og følge dig og de andre! Det bliver en anden gang! Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke! Glæder mig til at høre mere fra dig! Hilsen Lone Topp

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer