Første sejr 10 år efter første PGA-kort | Golf.dk
Der har været kæmpet hårdt i mange år, men nu er Ryan Armour vinder på PGA Touren

Foto: Getty Images

Første sejr 10 år efter første PGA-kort

30/10 - 2017 | Martin Rahbech

Tilbage i 2007 fik Ryan Armour efter otte år som professionel spillet sig til en kategori på PGA Tour. 

Den første sejr kom søndag ved Sanderson Farms Championship i hans 105. turnering på PGA Touren, og 41-årige Ryan Armour kan nu se frem i sin karriere med nogenlunde ro. 

Han har siden sit kort i 2007 skiftet sin plads mellem PGA Tour og Web.com Tour. Nu er tiden en anden.

- Det er en jobsikkerhed for et par år, og det jeg har jeg egentlig aldrig haft herude, sagde Ryan Armour.

Han vandt Sanderson Farms Championship efter en solid præstation. Han var fire slag foran inden finalerunden og endte med en total i -19 fem slag foran Chesson Hadley på andenpladsen.

Selv om lettelsen og sikkerheden betyder meget for Ryan Armour, så har det været en hård omgang med tvivl i perioder.

- Der har været nogle hårde perioder, hvor jeg har tænkt over at stoppe, men min hustru ville ikke give mig lov til det og gud ske tak og lov for det. Det handler om at tillid til, hvad du gør. Hvis du tror på det, så arbejd hårdt for det og hav det sjovt med det, sagde Ryan Armour ifølge Golf Digest.

Link til reultatet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer