Kerr vinder titel nummer 20 | Golf.dk
Criste Kerr stod for en dramatisk afgørelse på uges turnering i Kuala Lumpur.

Foto: Getty Images

Kerr vinder titel nummer 20

29/10 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Tidligere på måneden fyldte Cristie Kerr 40 år, men selvom amerikaneren er en del ældre end resten af verdenstoppen, så er hun fortsat blandt de mest intense konkurrencemennesker på LPGA Touren. Det blev søndagen ved Sime Darby LPGA Malaysia endnu et eksempel på.

Kerr gik ind til finalerunden på TPC Kuala Lumpur med et slags forspring og muligheden for at vinde karrierens 20. sejr på LPGA. 

Konkurrenterne stod i kø til at overtage titlen på en dag, hvor Kerr ikke havde sit bedste spil med på banen. Brooke Henderson gik -7 og Nelly Korda -6 for at nå til -13 samlet. Danielle Kang, Jacqui Concolino og Shanshan Feng sluttede et slag bedre, og det så ut til at række til omspil.

Kerr lavede bogey på hul 15 for at dumpe ned til -14, men hun svarede igen med birdie på 16. Et kort misset putt kostede et nyt tabt slag på hul 17, men på turneringens 72. hul slog hul til og sænkede et 10 meter putt for sejren.

- Det var forudbestemt. Sikken en måde at vinde. Jeg har altid sagt, at jeg gerne ville vinde en sejr i 40'erne, og det lykkedes ret hurtigt, sagde vinderen til LPGA.

Kerr endte med armene i vejret, men der var også grund til glæde for Nicole Broch Larsen. Ikke alene kan hun se frem til en uges pause efter en travl tid i Asien, hun satte også sit navn under en imponerende score søndag. 

Efter tre runder i 72 slag fandt den 24-årige storspillet frem til finalerunden. Det blev til birdies på de første tre huller samt tre birdies sent på runden. Klemt ind imellem lavede hun både en eagle og en doublebogey, og samlet gav det en 65'er -6. Med den rykkede Broch Larsen fra nummer 52 til 28 i den samlede stilling. Det ser ud til at rykke hende fire placeringer frem på Race to CME Globe til nummer 55.

Ved ugens start førte Broch Larsen LPGA Tourens opgørelse over flest eagles i løbet af sæsonen, og med søndagens tre slag på det lange hul seks kom hun et skridt nærmere at vinde den kategori.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer