Winther sniger sig ind på toppen | Golf.dk
Jeff Winther kan være på vej til sin tredje top-ti placering på Challenge Tour i år.

Foto: Getty Images

Winther sniger sig ind på toppen

21/10 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Jeff Winther gik lørdag i Kina sin anden 69'er i rap.

Det er nok til et avancement på ni pladser, Kokkedal-spilleren er dermed i top-10 ved Foshan Open på challengetouren.

Fem birdies og to bogeys var opskriften og den 29-årige har været yderst stabil i denne uge, uden at være prangende. Han har været under par i alle runder, og har på intet tidspunkt leveret noget, der var ringere end en bogey på et hul.

Desværre gik det den anden vej for Joachim B. Hansen, der ellers var lige med Winther inden i dag.

Hansen gik en 73' er, takket være tre bogeys på de sidste syv huller. Dermed er han nu nummer 25. 

Martin Ovesen ligget et slag længere tilbage som en delt nummer 28, mens Morten Ørum Madsen er delt nummer 34 - et slag efter Ovesen.

I spidsen finder vi walisiske Oliver Farr. Som den eneste i feltet har han gået tre runder i 60'erne, og det er nok til hele fem slags føring ned til tre spillere på andenpladsen.

Kinesiske Hui-lin Zhang førte ellers med tre efter fredagens runde. Men en gyselig 8'er på et par fire hul var stærkt medvirkende til den 76, der nu betyder, at han er syv slag efter den førende Farr.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer