Japan – Asiens uopdagede golfdestination | Golf.dk
Fra mange af golfbanerne i Shizuoka Præfekturet er der udsigt til det imponerende Mount Fuji.

Foto: PR

Layoutet i Shuzenji Country Club bærer præg af, at man befinder sig i et bjergrigt område.

Foto: PR

Golfrunden i Kintetsu Hamajima Country Club kulminerer, når man halvvejs når til det højeste punkt på bane, hvorfra man har en enestående udsigt ud over den solbeskinnede Ago Bay.

Foto: PR

Izu Heights Golf Club ligger 600 meter over havets overflade.

Foto: PR

Man skal kigge langt efter golfburgeren, når frokosten skal indtages i en japansk golfklub.

Foto: PR

Cocopa Resort Club råder over to hoteller og fire golfbaner, hvor Hakusan Village Golf Course benyttes af den japanske LPGA Tour.

Foto: PR

Japan – Asiens uopdagede golfdestination

19/09 - 2017 | Søren Barnak

Inden vi via Helsinki satte kursen mod Tokyo, var vi ikke sikre på, hvad vi skulle forvente. For det er hørt så ofte før, at japansk kultur er en kompleks størrelse, og japanerne et kontrolleret folkefærd, som det er svært at komme ind på livet af. Når vi fortalte vores interessefæller, at vi skulle til Japan og spille golf, var reaktionen som regel noget i retning af; “ja, god fornøjelse på de flere etagers høje driving ranges, for er det ikke kun der, at japanerne spiller golf?”.

Heldigvis blev alle fordomme gjort til skamme, både når det gjaldt den japanske kultur og golfsporten. Godt nok findes der i omegnen af 5.500 driving ranges i Japan, men samtidig er Japan også beriget med 2.300 golfbaner, hvilket gør Japan til det land i verden med næstflest golfbaner, kun overgået af USA.

 

Nedgangstider

Historisk set har et medlemskab af en golfklub i Japan været en så stor udskrivning, at ingen almindelige japanere spillede golf. Golfbanerne var et sted, hvor de rige boltrede sig, og blev man ansat i en ledende stilling i en større japansk virksomhed, var det som regel ensbetydende med, at man forpligtede sig til at tage golflektioner, så golf og business kunne gå hånd i hånd.

Det var dengang, hvor et medlemskab af den eksklusive Koganei Country Club kostede mere end 6 mio. kr. I dag er prisen faldet til “blot”’ 2,5 mio. kr., mens der i andre Tokyo-klubber tilbydes medlemskaber helt ned til 5.000 kr.

Da golfsporten var på sit højeste, var der omkring 14 millioner registrerede golfspillere i Japan. Helt frem til 2005 blev der stadig bygget nye golfbaner, selv om udviklingen for længst var vendt, og antallet af golfspillere på daværende tidspunkt var i frit fald. I dag er godt 7 millioner japanere medlem af en golfklub. Golf appellerer ganske enkelt ikke på samme måde som tidligere til japanerne. En af forklaringerne er, at mange unge synes, at sporten er for tidskrævende. Der spilles nemlig generelt ikke hurtigt på golfbanerne i Japan. Medlemmer og gæster er her for at hygge sig, og så tager en runde golf typisk 5-6 timer.

 

Grøn maling

I mange år var golfsporten i Japan primært for japanere, men nu blæser der nye vinde over det fascinerende land. Det skyldes bl.a., at sommer-OL i 2020 skal afholdes i Japan, og  derfor skal der nu satses på at gøre Japan kendt som golfdestination. Foreløbig går udviklingen langsomt, og det er primært golfspillere fra nabolandene, Korea og Thailand, som finder vej hertil.

To af de præfekturer, som er særdeles populære, er Mie og Shizuoka-præfekturet, hvor der findes tilsammen godt 160 golfbaner. Begge præfekturer ligger i den centrale del af Japan, og kan fra Tokyo nås på et par timer med det berømte hurtigtog, Shinkansen.

Vores besøg i Mie og Shizuoka-præfekturet fandt sted i det gryende forår, hvor kirsebærtræerne så småt var ved at gå i blomst, men hvor bermuda-græsset på golfbanerne stadig var i dvale. På denne tid af året giver det banerne et helt særligt udtryk, når landskabet (fairways) er helt gult og dermed står i stærk kontrast til de grønne greens. I et par af klubberne kunne banechefen åbenbart ikke leve med den gule farve, hvorfor greenkeeperstaben, med vanlig sans for detaljen og japansk grundighed, var blevet sendt på banen for at friske fairways op med lidt grøn maling.

Næsten 75 pct. af Japan består af bjerge, og derfor er mange af golfbanerne typisk også ret så kuperede. Alene af den grund kan en buggy være en særdeles praktisk foranstaltning, selv for danske golfspillere, der ellers ofte foretrækker at kunne mærke fairways under fødderne.

Vælger man at køre i buggy, så skal man dog være opmærksom på, at det udelukker muligheden for at blive lukket igennem. For buggies er på mange baner automatiserede køretøjer, der møjsommeligt triller afsted på de kabelbelagte buggy-stier. De kan startes og standses ved hjælp af en fjernkontrol, men kan ikke forlade buggy-stien. Med andre ord, så bliver man helt automatisk på sin plads i rækken og venter høfligt på dem, som spiller i bolden foran.

 

Bjergbaner

Ofte er det de små ting som afgør, hvilke baner, der fremhæves frem for andre. I vores tilfælde var der tre baner, som skilte sig ud alene af én årsag. I både Nemu Golf, Shuzenji Country Club og Izu Heights Golf Club bød timerne på golfbanerne nemlig på nogle enestående øjeblikke, da vi konstant havde udsigt til det berømte Mount Fuji, der med 3.776 meter er Japans højeste bjerg.  

På turen til Japan spillede vi otte baner, hvor Izu Heights Golf Club var sidste stop på en fantastisk rejse. Dagen forinden havde vi spillet mellem dådyr på Shuzenji Country Club. Klubbens logo er netop to dådyr, som er et symbol på, at der findes masser af fritgående råvildt overalt på banen. Shuzenji Country Club var således en sjov og anderledes oplevelse, men desværre var flere af afslutningshullerne så kuperede, at det mest af alt mindede om en sort alpinpiste.

Det mindede ikke meget om golf, men det gjorde det til gengæld på Izu Heights Golf Club, som er opdelt i to meget forskellige ni-hullers sløjfer. Banen ligger i bjergene godt 600 meter over havets overflade. De første ni huller er udlagt som linksbane. En pudsig størrelse, når man befinder sig så langt oppe i højderne, men ikke desto mindre var det en fantastisk golfoplevelse. Langs med fairways var designet præget af en masse pukler, som helt naturligt ledte tankerne hen på britiske linksbaner.

-Look at the shape of the course. Like a womans bod’, lød det fra den storsmilende manager, som fulgte os på runden.

Hele tiden sås Mount Fuji i det fjerne, mens vi forsøgte at koncentrere os om at undgå at komme i uføre blandt de mange pukler. På de sidste ni huller ændrede banen total karakter. Svære teeslag i retning mod smalle fairways, og hvor skovhul blev efterfulgt af skovhul med kuperede fairways og skrånende lejer. En helt anderledes oplevelse og en interessant måde at anlægge en 18-hullers golfbane med to så vidt forskellige sløjfer.  

 

Indlagt frokost

Et af de steder, hvor man oplever den kulturelle forskel, er faktisk på golfbanen. Layoutet på alle de baner, som vi spillede, var anlagt, så man efter ni huller rundede klubhuset og pænt måtte gøre et stop. Her fik vi udleveret en lille lap med et klokkeslet for, hvornår vi skulle være tilbage på 10. teested. Nu skulle den obligatoriske frokost indtages. Ramen, nudler, misosuppe, grillede grøntsager, dampet laks med tang og grøn te, og 45 minutter efter var man så, godt mæt, klar til at få taget hul på dagens sidste ni huller.

Man tager ikke til Japan for at spille 36 huller om dagen, men det er der vel heller ingen grund til, for Japan har så meget andet, som også skal opleves.

Blandt andet må man ikke snyde sig selv for en overnatning i en såkaldt ryokan, et traditionelt japansk gæstehus med papirtynde vægge, tatami-madrasser på gulvet og puder i stedet for stole. På disse hoteller kan man opleve den præcision og minimalisme, der gennemsyrer det japanske samfund.

Flere gange undervejs boede vi ud til golfbanen. Et af steder var i Yugashima Golf Club. Fra hotellet var der udsigt til Mount Fuji, og på værelserne var det muligt at få sig et ægte japansk hot spring bad. Det var der også i hotellets spa, hvilket betød, at vi en aften ved midnatstid sad udenfor i den kolde bjergluft og kiggede op på den stjerneklare nattehimmel, med kun hovedet stikkende op af det 45 grader varme vand.

Japanerne har sans for detaljen, og det kommer til udtryk på golfbanerne, som fremstod utroligt flotte og velplejede. Selv tidligt på sæsonen havde fairways et niveau, som kun de bedste danske golfbaner kan præstere midt på sommeren.  

Naturen var enestående og anderledes, end hvad man ellers er vant til. Layoutet kunne man ikke andet end beundre, og beliggenheden oppe i bjergene gav tit nogle særdeles udfordrende og sjove teeslag. Fra de højtliggende teesteder var der udsigt både til bjergene og til masser af rul på fairways, og med greenfee på mellem 60-90 euro er det faktisk muligt at spille nogle rigtig flotte golfbaner til overraskende fornuftige priser.

Japan er et land med X-faktor, som med tiden vil appellere både til almindelige golfturister og til golf connoisseurs i deres evige jagt på nye destinationer og unikke og anderledes golfoplevelser. Som turist er der en række forhold, man skal forholde sig til. For selv om golfklubberne nu viser interesse for udenlandske golfturister, så tilbyder mange klubber fortsat ikke online booking. Klubbernes hjemmesider er typisk kun på japansk, og personalet taler ofte kun sporadisk engelsk. Men bookes der gennem en agent eller via hotellets reception, så ligger de eventyrlige oplevelser og venter lige for snuden af en.

 

Dansk Golf var inviteret til Japan af Luxury Golf Travel Japan.

 

Japanske skikke

-Når man hilser på en japaner, er det god skik at bukke og nikke dybt med hovedet.

-Mange steder er det påkrævet, at man tager skoene af, når man går indenfor. Det gælder eksempelvis også på restauranter og mindre gæstehuse (Ryokan).

-På mange restauranter sidder man på gulvet og spiser. Heldigvis findes der ofte borde med et hul nedenunder, så usmidige vesterlændinge kan strække benene under middagen.  

-Man når langt i Japan ved at være en smule ydmyg og ikke virke alt for højrøstet.

 

Klima

Japan har tropisk klima mod syd og tempereret klima i den midterste og i den nordligste del af landet. Vejret følger de danske sæsoner. Varmest er der fra juni-september. I juni-juli er der regntid, og herefter følger en periode med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Den bedste årstid for en golfferie er i forårs- eller efterårsmånederne.

 

Sådan kommer du til Japan

SAS flyver direkte København-Tokyo. Rejsetiden er godt 11 timer. Vælger man at flyve med Finnair, via Helsinki, kan det gøres billigere, selv om det med et stop undervejs forlænger rejsetiden.

Der er ikke direkte fly fra Billund til Japan.

 

Historien bag verdens mest eksklusive kød

Der er tre ting, som man skal prøve at spise, når man rejser til Japan. Sushi, ramen og Wagyu-kød, hvor sidstnævnte er oksekødets Rolls Royce.

Selve ordet ‘Wagyu’ kan opdeles i to. ’Wa’ betyder japansk, og ’gyu’ betyder kvæg eller ko. Derfor kan ‘Wagyu’ oversættes til ’Japansk ko’.

Wagyu er samtidig en samlet betegnelse for fire japanske kvægracer, hvor kobekødet er det mest kendte. Kobekødet kommer fra den sorte Tajima-Gyu race, som opdrættes i Hyōgo-præfekturet. Det er her, at hovedbyen Kobe ligger, og Kobe er samtidig også en region, som eksempelvis Champagne er det i Frankrig.

Tajima-Gyu racen, og de øvrige tre Wagyu kvægracer, er kendt for sin evne til at producere en unik fedtmarmorering, der ses som små

hvide gnistrer i kødet. Det er fedtet, som giver den eftertragtede smag og mørhed.

Fedtmarmoreringen opløses ved en meget lav temperatur. Det giver en fornemmelse af, at kødet smelter i munden, og netop pga. det lave smeltepunkt ses kokke, som behandler kødet iført handsker, der har været opbevaret i en fryser.

Mange af gårdene, hvor kvæget opdrættes, er gået i arv fra generation til generation, og hver gård har deres egen ‘hemmelige opskrift’ på, hvordan kvæget skal opdrættes.

Traditionalisterne gør, som de har gjort det i århundrede. Køerne holdes under tag og fodres med græs, tang, sojabønner og mæsk, der er et affaldsprodukt fra øl- og sake-produktionen. De mytiske fortællinger går på, at landmændene behandler køerne som familiemedlemmer og dagligt giver køerne massage, ligesom de drikker øl, mens der lyttes til klassisk musik.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer