Magi i Marokko | Golf.dk
Tikida giver spilleren gode muligheder for at lave en fornuftig score.

Foto: Caper Hjorth

Magi i Marokko

15/06 - 2017 | Casper Hjorth

Marokko vil gerne melde sig ind i kampen om at få fat i solhungrende golfspillere fra det nordlige Europa, og landet er absolut et brugbart alternativ til Tyrkiet, Thailand og de kanariske øer.

Det nordafrikanske land er ikke så strømlinet endnu, når det kommer til golfturisme, men udvalget af baner er vokset markant de senere år, og der er rig mulighed for at kombinere sit spil med kulturelle og kulinariske oplevelser.

Dansk Golf besøgte Marokko i januar, hvor køllerne kunne svinges i korte bukser i kystbyen Agadir ligesom temperaturerne midt på dagen også var ganske gæstfri i Marrakesh, der ligger inde i landet.

En lille halv times kørsel uden for byen ligger Marrakesh Palm Golf Ourika - et af flere nyere golfanlæg. Her er buggy, vand og køllevask inkluderet i prisen 800 dhr, cirka 575 kroner, hvilken er en god pris på disse kanter. Golf er ikke en folkesport i Marokko, men et tilbud til købestærke turister.

Rangen ligger perfekt med udsigt til Atlasbjergenes snedækkede tinder, og det lille klubhus har en fin terrasse, som dog vender forkert i forhold til eftermiddagssolen efter runden. Placeringen er måske er en fordel i sommerheden, men en ulempe i vinterhalvåret, hvor de varme stråler er yderst velkomne. 

Palm Golf Ourika er en blanding af en gæstfri resort-bane og et udfordrende ørken-layout, hvor gps’en i buggien hjælper dig rundt.

Flere steder skal bolden flyves 120 meter før fairway kommer dig til undsætning, så du undgår at lande i et af de mange waste-områder, der består af revet jord.

Der falder ikke meget regn på disse breddegrader, så der er ikke plantet mere græs end højst nødvendigt, men man kan sagtens slå videre fra waste-områderne, hvis man tager bolden rent.

- Vi har forsøgt at skabe en bane, hvor der fra hvert leje er mulighed for at slå et sikkert slag eller et heroisk slag, siger golfdirektør Saad Naimi, der sagtens kan tillade sig at være stolt af sin bane, der ikke er kommet af sig selv.

- Der er ret fladt omkring Marrakech, så vi har flyttet en del jord, forklarer Naimi om de 18-huller, der afsluttes på klassisk vis.

17. er et kort, men dramatisk par 3-hul, hvor både birdie og bogey er muligt, og afslutningshullet har også masser af ’risk and reward’ afhængig af, hvordan man vælger at angribe par 5-hullet og søen foran green.

I samme afstand fra Marrakesh ligger Assoufid Golf Club , der i endnu højere grad er en udpræget ørkenbane, hvor det virkelig gælder om at ramme græsset - uanset farven.

Om vinteren er semiroughen i dvale og nærmest gul i farven på de fleste marrokanske baner, mens særlig pleje og udvalgte græssorter gør, at greens og fairway er ganske grønne.

I modsætning til Ourika er wasteområderne på Assoufid nådesløse, så det er en god ide at medbringe et gammelt jern, hvis man ikke er glad for at svinge sin yndlingspitch ned i en nordafrikansk sten.

Klubhuset er i top med flotte omklædningsfaciliteter og et perfekt udeområde med god udsigt over anlægget, der flere steder tager sig ganske spektakulært ud. 

 - Bakkerne er blevet forsøgt brugt bedst muligt i layoutet, siger Hafid Moussaid, der er assisterende caddymaster for de blot fyrre medlemmer.

Resten af indtægterne til de kuwaitiske investorer kommer fra green fee-gæster og salget af de 80 villaer omkring banen, hvis vegetation er præget sommerens brændende sol.

-For at spare på vandet er der kun er plantet oliven- og palmetræer, der kan klare sig i tørre områder, forklarer Hafid Moussaid.

På flere af hullerne er der god udsigt til Atlasbjergene, og det er generelt en flot, men også svær bane, hvor højhandicapperen vil blive udfordret. 

Tættere på centrum ligger The Montgomerie Marrakesh, der er opkaldt efter den skotske golflegende.

Colin Montgomerie huskes allerede for sine mange sejre på Europa Touren, så han burde være mere varsom med, hvad han lægger navn til.

Banen er relativ ufarlig, hvilket gjorde det nemmere at undvære den ikke-eksisterende baneguide. Der er få træer og masser af græs, men ingen dramatiske højdepunkter på nær lidt vand hist og her. 

Gode indspil bliver heldigvis belønnet efter fortjeneste at et blødt underlag, der tager godt imod, men en golfoplevelse indeholder ikke kun indtryk fra tee til Green. 

De enkelte huller er sådan set i orden hver for sig, men det er helhedsindtrykket ikke.

Der er flere steder meget langt green til næste tee og omgivelserne gør ikke transporttiden fornøjelig. 

Montgomerie ligger så tæt på lufthavnen, at flyene ikke kan ignoreres og på landjorden står der kraner overalt. Der skal opføres 2.500 lejligheder rundt om banen, men klubhuset er heldigvis færdigbygget og rummer en fantastisk terrasse, så banens 19. hul er måske banens bedste. 

Marrakesh – fuld af liv

Marokkos fjerdestørste by med lige under én million indbyggere. Ligger for foden af Atlasbjergene og er i stigende grad blevet et populært rejsemål for både almindelige turister, kultur-interesserede og festglade unge, der sætter pris på byens hippe hoteller og voksende natteliv.

Djemaa el-Fna vrimler af gøglere, slangetæmmere og mobile tandlægeklinikker i dagtimerne, mens pladsen om aftenen fyldes med madboder og alverdens dufte. Postyret kan også opleves fra en af de mange cafe’er, hvis tagterrasser vender ud mod det store torv, der tidligere var en offentlig henrettelsesplads.

Byen er – uden for den gamle medina – nem at finde rundt i og flad som en pandekage med brede asfalterede veje, der levner plads til både busser, biler og æsler.

Marrakesh er en god destination for dem, hvor feriedagen gerne må rumme andet end en golfrunde.

Parkbaner i topklasse

Golfturismen er veletableret i kystbyen Agadir, hvor der ligger flere flotte parkbaner. I forhold til ørkenbanerne i Marrakesh kan man indvende, at banerne ikke har så meget lokalkolorit over sig, men hvis rejsens primære formål er at få spillet nogle huller og få sol på næsen, er Agadir et godt valg.

I forhold til Marrakesh, hvor der kunne være langt mellem andre spillere på banerne, så emmer det af golfaktivitet i Agadir, hvis baner bruges af flere europæiske klubpro’er, som arrangerer træningsophold for deres medlemmer i vinterhalvåret.

Golf du Soleil lidt syd for centrum rummer to baner, der vil fornøje de fleste. Championship Course er par 72 fordelt på 5.567 meter fra gul tee. Smalle fairways, højtliggende greens og palmer overalt er dog med til at beskytte banen, så forvent ikke at en lav score bare kommer af sig selv, selv om par 5-huller mellem 398 – 438 meter lyder overkommelige.

Tikida Course er også par 72, men 400 meter kortere, så hvis bolden kan holdes banen skal der nok komme nogle pars på kortet.  

De to baner er indhegnet af en mur og anlægget rummer også et charmerende et lille hotel med pool og en glimrende restaurant.

Det er muligt at hyre en caddie for 120 dhr + cirka det halve i drikkepenge. Deres sprogkundskaber er meget forskellige, men på green kan tavshed også være guld, når pinden bruges til at udpege den perfekte sigtelinje.

Det er utroligt, hvad lokalkendskab betyder – selv på greens, der umiddelbart ser flade og ufarlige ud.

Golf de l’Ocean ligger lige ved siden af med sine tre sløjfer, og her er der caddie-tvang, hvilket gav pote allerede på hul 1.

-75 meter til pinden, sagde Ali, hvorefter jeg sendte mit indspil direkte ned i koppen til en eagle, hvilket gjorde mig glad og min caddie stolt.

På hullerne efter gik det nok op for ham, at jeg ikke kan kontrollere mine længder ned til den enkelte meter, men det var et godt makkerskab runden igennem.

Golf de l’Ocean er ligesom Soleil en parkbane i topklasse, der ligeså godt kunne ligge i Irland eller Spanien, men fem gange om dagen bliver man  mindet om, hvor man er. Nemlig når imamerne kalder til bøn fra minareterne.

Agadir – den hvide by

Hvis det ikke var fordi, Casablanca allerede var på landkortet længere mod nord, ville det være naturligt, hvis Agadir hed ’De hvide huses by’.

Byen blev stort set jævnet med jorden i 1960 i et jordskælv, der dræbte 15.000 mennesker, og blev siden genopbygget med hvidmalet beton.

Der bor nu cirka 800.000 indbyggere, der primært beskæftiger sig med turisme og fiskeri.

Marinaen er blevet udbygget med et moderne shoppingcenter, men det er stadig muligt at gå rundt mellem de mange lokale fiskerbåde, hvis de da ikke er på havet for at fange aftenens menu til de mange fiskerestauranter langs kysten.

Agadir er en god destination, hvis ferien primært skal handle om golf og sol.

Planer for milliarder

En halv times kørsel nord for Agadir ligger Taghazout, der indtil nu primært har tiltrukket hippier og surfere, men der kommer snart meget mere liv i strandbyen. Lige uden for det beskedne centrum er der nemlig ved at blive opført et kæmpestort resort, hvor golfbanen allerede er på plads.

Tazegzout Golf og hotellet Hyatt Place har en fantastisk udsigt udover Atlanterhavet, og den udsigt bliver ikke spoleret, selv om der bygges på livet løs i vandkanten for foden af bjergryggen.

-Vi valgte først – og vi valgte udsigten, siger direktøren for Hyatt Place, Gautier Py, hvis kolleger fra de øvrige verdensomspændende hotelkæder kommer til området i takt med at marokkanerne får bygget færdigt.

-Vi er alle blot lejere. Det er den marokkanske regering og et lokalt olieselskab, der ejer og bygger resortet, forklarer franskmanden om det ambitiøse projekt, der har været længe undervejs.

Den første plan for området blev smadret af terrorangrebet i New York 11.september 2001, der fik de dengang kuwaitiske investorer til at trække sig, og plan B kuldsejlede under finanskrisen for små 10 år siden, så til sidst besluttede marokkanerne, at de selv måtte hoste op med de 7,5 milliarder kroner, som det koster at forvandle området til et resort med golf, tennisanlæg, fodboldbaner og hestesport.

Azzeddine Chabi er direktør for golfklubben, og han ved, at vinden og terrænet kan virke udfordrende på greenfee-spillerne.

-Første runde er en katastrofe – anden runde er fantastisk, smiler Azzeddine Chab, der allerede har justeret lidt på det unge anlæg for ikke at gøre sine gæster alt for frustrerede.

-Jeg har for eksempel udvidet semiroughen og roughen et par steder, så bolden ikke så let løber af og ud i stenene.

Selv om banen ligger 80 meter over havet overflade, så hjælper det at spille den som et linksbane, hvor man tænker sig rundt langs græsset i stedet for at tro, at bolden skal flyves ind hver gang.

På visse huller er der dog ingen vej uden om. På både hul 16 og 17 skal en kløft forceres og især på sidstnævnte – et par 3 – skal der et godt træf til. Der er 106 meter fra rød og 132 fra gul, og hullet består udelukkende af tee, kløft og green – slår du for langt, er du også færdig, men det bliver udsigten jo heldigvis ikke dårligere af, hvis man husker at tage det sure med det søde.

’Lokale regler’

1 Husk toiletpapir i baglommen. Du ved ikke hvad, hvad der venter dig på toiletterne.

2 Der er mange steder, der ikke tager kreditkort, så husk kontanter.

3 Marokko er et moderat muslimsk land, men der er stadig mange restauranter, som ikke sælger alkohol.

***

Denne artikel er en udvidet udgave af en artikel, der blev bragt i Dansk Golf 3/2017. Dansk Golf var inviteret af det marrokanske turistbureau og Green Time.

 

 

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer