Småland og Öland | Golf.dk

Foto: Robert Larsson, Isaberg GK

Småland og Öland

29/03 - 2017 | Visit Sweden

Nedenstående indhold er sponsoreret af Visit Sweden

Småland - store golfoplevelser og aktiviteter for hele familien

Har man først været i Småland, så bliver man forelsket - så kort kan det siges! Den smukke natur og de udfordrende skønne golfbaner er hele oplevelsen værd. Sammen med de mange andre aktiviteter, såsom vandreture, mountainbike, familieparkerne Astrid Lindgrens Verden og High Chaparral Glasriget og meget mere, giver Småland aktiviteter for alle – store som små, golfspiller eller ej.

Småland byder på nogle af de bedste golfanlæg i Sverige og med masser af variation! Vil du spille linksgolf? Hos Sand GC finder du en 18 hullers indlands linksbane tæt på Jönköping, med et unikt banelayout, som får dig til at føle, at du spiller en linksbane i Irland eller Skotland! De dybe bunkers og høje sandklitter er en udfordring, for alle golfere, og banen er en fryd for øjet.

Hvis du vil kombinere dit golfophold med gourmet- og spaoplevelser, tilbyder Hooks Herrgård det bedste inden for alle områder! Nærheden til de to golfbaner, kvaliteten af det nye spaanlæg, gourmeten og den hyggelig service og atmosfære gør at Hooks Herrgård er en unik oplevelse som varmt kan anbefales.

Er du ude efter store naturoplevelser? Hos Isaberg GK finder du et af Sverige største og mest naturskønne golfcentre med to skønne 18 hullers skov- og parkbaner med masser af vand i spil og udfordringer for alle niveauer.

I Småland finder du også Nordens første golfbane: Ryfors GK. Banen blev bygget i 1888 og var oprindeligt en kort 6 hullers bane. I dag byder klubben på en moderne 18 hullers park- og skovbane af højeste kvalitet med generøse fairways og store bølgende greens. Her har du en smuk udsigt og en forfriskende stilhed.

 

Golf på Öland – Solens ø

Öland er lang og ekstremt smal; næsten 140 kilometer lang og ikke mere end 15 kilometer i bredden. Trods den korte afstand fra fastlandet byder Öland på sit helt eget univers. Med fast landforbindelse via den smukke bro fra Kalmar er det nemt at besøge denne skønne ø. Öland har flere solskinstimer og mindre nedbør end resten af Sverige og byder på 300 km kystlinje, 75 naturreservater og et åbent terræn, og er dermed skabt for idylliske golfoplevelser.

Ekerum Resort - et af Sveriges flotteste golfanlæg – kan klart anbefales! Ekerum Resort Öland har længe været et af de bedste golfanlæg i Sverige, og er tre år i træk blevet udpeget som "Sveriges bedste golf Hotel" af World Golf Award (2014, 2015 og 2016). De 45 golfhuller er integreret i et komplet resort med store konferencefaciliteter, madoplevelser og en bred vifte af aktiviteter, såsom spa og kunst.

Se kort over et udvalg af Smålands baner og find din tur på GolfSverige.dk: https://www.golfsverige.dk/regioner/smaaland-oeland/
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer