Frankrigs Florida | Golf.dk

Frankrigs Florida

24/10 - 2016 | Casper Hjorth

Der ligger skildpadder i stedet for alligatorer i vandhazarderne, men ellers minder både klimaet, landskabet og infrastrukturen i kystbyerne Cap d’Agde og La Grande Motte om Florida. Der er endda også flamingoer!

Det, der engang var mygge-befængte sumpområder, er i dag et kæmpestort menneskeskabt ferieområde med golfbaner, marinaer og alverdens rekreative udfoldelsesmuligheder inden for kort afstand.

Den bevidste udnyttelse af årets mange soltimer kan ses allerede fra luften, når det direkte Norwegian-fly fra København lægger an til landing i Montpellier. Især La Grande Motte springer i øjnene, fordi byen består af et utal af hvide pyramide-bygninger, der på lang afstand ligner stablede golfbolde på en driving range.

Det var arkitekt Jean Balladur, der slog stregerne til den trekantede by i 1963, men ideen til at opføre i alt seks kystnære resortbyer kom fra præsident Charles de Gaulle, der syntes, at hans landsmænd skulle slikke sol i hjemlandet i stedet for at tage til Spanien, når de havde ferie.

Udover de mange maritime tilbud er der også et fint udvalg af golfbaner her tæt på grænsen til Spanien. I La Grande Motte ligger et golfanlæg med samme navn, der byder på to begynderbaner og en fuldblods 18-hullers bane med en del vand i spil.

Banen er designet af Robert Trent Jones og er gæstfri med boulevard-bredde fairways. De to første huller er stort set identiske, men variationen melder sig senere. Terrænet er fladt, men høje træer, doglegs og vandhazarderne – med skildpadderne i - gør det alligevel til en afvekslende runde.

Greens er bløde og tager godt imod ethvert indspil, men underlaget i bunkerne er til gengæld hårdt – et problem, der viste sig at være gennemgående på turen.

I typisk Trent Jones-stil er det ikke hullets længde, der afgør, hvad par skal være. Det er hullets forløb og derfor er hul 10 et par 5-hul på trods af beskedne 408 meter. Undgå de store træer, der er spredt ud over fairway for at beskytte greenen, og så er en par eller sågar en birdie bestemt en mulighed.

I Cap d’Agde længere mod sydvest har de også et golfanlæg, der bærer byens navn. Det består af tre sløjfer, hvor Volcan kom til senest, og er den med udsigten ud over Middelhavet, mens Alizés og Azur er den oprindelige bane.

Også her var greens bemærkelsesværdigt bløde, og den varierede vegetation var i spil flere gange. Hulforløbet var ikke optimalt, men i buggy er afstanden fra green til næste tee af mindre betydning.

Alt i alt et fint anlæg, der også har et David Leadbetter Academy tilknyttet, hvis ferien skal bruges på at rette svinget helt på plads.

Byens bebyggelser er mere ordinære end i Grande Motte, men der er naturligvis også en stor marina, hvor restauranterne ligger side om side og serverer dagens fangst og den lokale vin.

Languedoc-Rossillon er ikke et vindistrikt, der rydder hylderne hjemme i det lokale supermarked, da det først er for nylig, at vinbønderne for alvor er begyndt at kæle for kvaliteten. Så indtil nu har den største eksportsucces været vermouthen Noilly Prat, men vinproducenterne er ved at tage revanche, så smag endelig på varerne. For eksempel til et tapas-måltid, der fås flere steder, da den korte afstand til Spanien ikke kan undgå at inspirere de lokale kokke.

Væk fra kysten bliver terrænet mere kuperet og flere steder decideret bjergrigt. Byerne er mere ’ægte’ her, da ikke er statslige byplanlæggere, der har anlagt alle Rue’erne eller Avenue’erne på én gang.

Hvis man trænger til at få skyllet saltvandet af, er der rig mulighed for det i byen Lamalou, der er kendt i hele Frankrig for sine underjordiske kilder. Læge Jean-Leon Privat fandt i 19. århundrede ud af, at spa-behandlinger kunne hjælpe mod alverdens sygdomme, og i dag kommer folk fra nær og fjern for at sænke deres legemer ned i det lindrende vand.

Deres udsendte tog også en tur i de forskellige bassiner, hvor vandet fås i både kalkfarvet, bronzefarvet og almindeligt grumset. Personalets engelskkundskaber var lige så dårlige som undertegnedes franske, men det gik alligevel relativt ubesværet at blive guidet fra det ene bassin til det andet i det store spa-anlæg, hvor der smiles pænt til hinanden. Alle er nemlig ens for Vorherre, når man tøffer rundt i slåbrok.

I dagtimerne er Spa Thermal Lalamou-Les-Bains reserveret til patienter, der har booket sig ind af helbredsårsager, men i aftentimerne er der åbent for livsnydere, der blot vil have løsnet musklerne lidt op.

Prisen for fire forskellige vandbehandlinger er 59 euro og husk, at man i Frankrig skal have tætsiddende badetøj på, når man besøger offentlige badeanstalter, så find Speedo’erne frem. Klip-klappere og engangsbadehætter kan lånes.

Lige uden for byen ligger en sjov og udfordrende golfbane. Ni-hullers baner står ikke højt på nogens ferielister, men Golf de Lamalou Les-Bains er en tricky lille sag, der godt kan tåle at blive spillet mere end en enkelt gang. Den har et enkelt par 5-hul og to par 3-huller, mens flere af de øvrige huller beviser, at man ikke behøver mere end omkring 250 meter for at have et krævende par 4-hul.

Det er bestemt ikke nogen nem bane, da der er vand flere steder, og fairways er smalle som Strøget i København. På par 5-hullet er der en sigtestok, der hjælper med retningen i drivet – brug den eller bliv våd.

Det lille anlæg er uden range, men har en putte green og et lille indspilsområde. Baren er større end pro shoppen, og der hersker i det hele taget en dejlig afslappet stemning på stedet.

Lige vest for Montpellier ligger Golf Resort Montpellier Fontcaude, der var klart den mest afvekslende bane på turen. Her var flere dramatiske udslagssteder, der vil sætte en skræk i livet på høj-handicapperen, men et par af hullerne var også ufrivilligt morsomme, da designet ikke sad lige i skabet. Bunkerne var til gengæld i orden her, men standen led et par steder under, at de lokale vildsvin havde boltret sig på banen. Det er også muligt at spotte en lama på runden, fordi en af greenkeeperne er vild med Sydamerika og har gjort den spyttende drøvtygger til banens uofficielle maskot.

Montpellierområdet er en rigtig fin destination, hvis man ønsker at kombinere sin golf med kultur, vin og kulinariske oplevelser. Hvis ferien kun skal handle om spille så mange huller som muligt, så findes der bedre baner – og bunkere – andre steder, men så er omgivelserne måske heller ikke så charmerende, som de er i den sydfranske region.

 

Dansk Golf var inviteret af Agence de Développement Touristique de l’Hérault

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer