Vilkår og forretningsbetingelser annoncering på Golf.dk | Golf.dk

Vilkår og forretningsbetingelser annoncering på Golf.dk

29/11 - 2016 |

  1.  Introduktion

Nærværende vilkår og betingelser gælder for annoncering på Golf.dk. Golf.dk ejes af Dansk Golf Union Erhverv A/S (herefter DGUE), som er 100% ejet af Dansk Golf Union.

  1.  Annonceindhold

Annoncøren er ansvarlig for levering af alt indhold af annoncen, idet DGUE alene stiller annonceplads til rådighed. Annoncen skal leveres i overensstemmelse med de formater, som DGUE har oplyst. Placeringen af annoncen på Golf.dk forestås af DGUE og placeres på siden efter aftale med annoncøren.

Annoncen må ikke stride mod gældende lov, ligesom annoncen ikke må formidle information, tekst, billeder eller andet indhold, der kan anses for krænkende eller på anden måde upassende. Annoncøren alene har ansvaret for overholdelsen heraf.

Annoncøren indestår over for DGUE for, at leverede annoncer ikke strider mod nærværende vilkår og betingelser. Dette gør sig også gældende med hensyn til links eller andre henvisninger i materialet. DGUE forbeholder sig ret til at afvise annoncer, der strider mod nærværende vilkår. Ethvert krav som DGUE måtte blive mødt med på baggrund af annoncering, vil blive rejst imod annoncøren, således at DGUE holdes skadesløs.

  1.  Ændringer af aftalt annoncering/kampagne

DGUE forbeholder sig ret til at flytte, udskyde eller ændre afviklingen af en aftalt annonce/kampagne, hvis forholdene nødvendiggør det. Ved udskydelse har annoncøren krav på efterlevering. Vilkår for efterlevering aftales særskilt med annoncøren, men som udgangspunkt skal annoncøren have en ydelse af samme værdi som den oprindeligt aftalte ydelse. Er dette ikke muligt beregnes prisen på baggrund af den nye placering og periode.

Indholdet af en annonce/kampagne kan ikke ændres vederlagsfrit efter indlevering af annonce, hvis der er tale om en enkelt annonce, eller efter kampagnestart såfremt der er tale om en kampagne.

  1. Aflysning af annoncering/kampagne

Ønsker annoncøren at annullere en kampagne inden kampagnestart på Golf.fk, skal dette ske senest 5 hverdage før kampagnestart. Aflyses en kampagne senere end 5 hverdage før kampagnestart vil annoncøren blive faktureret 50 % af kampagnens pris. Annoncøren kan i sjældne tilfælde få mulighed for at afvikle den betalte kampagne på et senere tidspunkt mod fuld betaling af den aftalte pris.

Aflyser annoncøren en kampagne undervejs i annonceringsperioden, returnerer DGUE ikke det tilbageværende beløb. Annoncøren kan i sjældne tilfælde få mulighed for at afvikle den resterende annonceringsperioden på et senere tidspunkt.

  1.  Reklamationer

Reklamationer over annoncering og kampagner skal være indgivet til DGUE senest 5 hverdage efter annoncering/kampagnens start. Ved fejl som annoncøren ikke bærer ansvaret for, giver DGUE en reduktion efter vores skøn i forhold til forringelse. Ved fejl og reklamationer gives højst en reduktion på annonceringsprisen, og erstatningskrav for fejlagtig indrykning, manglende indrykning, standsning af bestilte annoncer/kampagner eller evt. følger heraf kan ikke gøres gældende.

DGUE afviser enhver reklamation, hvis annonceindholdet strider mod nærværende vilkår og betingelser.

Reklamation over en faktura skal fremsættes senest 8 dage efter fakturaens datering.

  1. Betalingsbetingelser

Den rettidige betalingsdato vil fremgå af din faktura. Ved for sen betaling udstedes rykkergebyr på 100 kr., for hver rykker der sendes. Er betaling ikke sket efter udsendelse af 3. rykker, sendes tilgodehavende til inkasso. Ved for sen betaling beregnes rente med 2% pr. påbegyndt måned.

DGUE forbeholder sig ret til at kræve forudbetaling fra annoncøren i visse tilfælde.

  1.  Copyright

Annoncerne der indrykkes på Golf.dk er produceret af annoncøren selv, og alle rettigheder til annoncen tilhører annoncøren. Alt andet på Golf.dk tilhører DGUE i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om ophavsret.

  1. Ansvarsfraskrivelse og værneting

Ethvert krav, DGUE måtte blive mødt med på baggrund af annoncering, vil blive rejst imod annoncøren, således at DGUE holdes skadesløs.

Enhver tvist udspringende af eller med relation til nærværende vilkår og betingelser afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som aftalt værneting.

  1. Opdatering af vilkår og betingelser for annoncering

DGUE forbeholder sig ret til løbende at opdatere nærværende vilkår og betingelser.