Undgå truende hazarder | Golf.dk

Undgå truende hazarder

15/09 - 2016 | Claes Meldal

De fleste er fuldt ud klar over, at det ikke er den bedste golftaktik at have tanker om, hvad man ikke skal gøre, når man slår til bolden. Ikke desto mindre er det svært at slippe tanken om, at man for alt i verden ikke må ryge i bunkeren, søen eller andre ubehageligheder, der lurer i slagets retning. Og når tankerne først har slået rod i hjernen, er de svære at få ud - og resultatet bliver ofte en bold, der med usvigelig sikkerhed finder selvsamme hazard.

Mentaltræner Casper Thomsen, der blandt andet har stået for mentaltræningen af DGU's landshold, har et godt tip til, hvordan du kan lære at styre dine tanker bedre, så du har det rigtige mindset før og under slaget. Det handler om at opdele både det mentale og fysiske rum i zoner, hvor du kan få godt styr på slaget, før du går op til bolden og slår til den. Det er med til at sikre, at du har det helt rigtige fokus i slagøjeblikket og dermed undgår forkrampede og forcerede slag.

Du kan se Casper Thomsens hazard-undvigende tip i videoen ovenfor. God fornøjelse med at prøve det af.
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer