Sådan slår du langt fra bunkeren | Golf.dk
Nicolai Cetti viser, hvordan du slår ud af en fairwaybunker.

Sådan slår du langt fra bunkeren

28/06 - 2018 | Claes Meldal

Hvis du havner i en fairwaybunker, er det vigtigt at kunne flytte bolden op i nærheden af greenen. Se her, hvordan du gør.

Banedesignere har ofte den uvane at lægge forskellige forhindringer lige der, hvor din bold styrer hen. Og en af deres foretrukne metoder til at holde os golfspillere på dupperne er at placere bunkere langs fairway, så den mindste fejl i teeslaget sender bolden en tur i sandet.

Her gælder det om at kunne slå et langt slag, så du kan komme godt videre med hullet og måske redde din par alligevel. Men hvordan skal du stille slaget op i fairwaybunkeren?

Nicolai Cetti, der er træner i Dansk Golf Akademi og en af initiativtagerne til begynderportalen Golfkørekort.dk, har et smart tip, der giver dig god boldkontakt og masser af længde fra fairwaybunkeren. Hvis du prøver denne teknik af og lærer at mestre den, behøver du ikke frygte fairwaybunkerne på samme måde som tidligere.

Du kan se Nicolai Cettis tip i videoen over artiklen. Rigtig god træning.

User Comments:

  • Fairwaybunkerslag

    28/06 - 2018 | Michael Olesen

    Meget fint med tips og opfordring til træning af slag fra fairwaybunkers, men hvor skal man lige øve det? Hvor mange steder ser man lige en bunker placeret ved driving range, så man kan øve dette? Jeg har endnu ikke oplevet det...

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer