Sådan laver du gode chipslag | Golf.dk

Sådan laver du gode chipslag

25/10 - 2019 | Claes Meldal

Døjer du af og til med dårlig kontakt i dine chipslag? Så se her.

Hvis der er én ting, der adskiller de bedste professionelle spillere fra de næstbedste, er det førstnævntes evne til at chippe ind og i, nærmest uanset hvor de ligger omkring greenen. Hvis man kan undgå at sætte slag til på de huller, hvor man misser greenen, er det muligt at sætte en rigtig god runde sammen.

Mange af os dødelige klubgolfere har dog svært ved at finde det rette touch i chipslagene. Men måske skyldes en del af problemet, at vi ikke udfører slagene teknisk korrekt.

Adam Stevenson, der er træner i Hals og Løkken Golfklub, demonstrerer i videoen over artiklen, hvordan du laver et godt chipslag. Hvis du holder dig til denne opskrift, skulle du have gode chancer for at få bedre kontakt og føling med dine chipslag og redde din par lidt oftere i fremtiden.

Adam Stevensons YouTube-kanal kan du også få mange flere gode tips, som kan gøre dig til en bedre golfspiller. Rigtig god fornøjelse.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer