Sådan får du en god kropsholdning | Golf.dk

Sådan får du en god kropsholdning

27/09 - 2018 | Claes Meldal

Hvis du ikke har styr på din kropsholdning, kan du godt glemme alt om et godt golfsving. Se her, hvordan du griber det an.

Hvis du ikke er så heldig at have fået plads på det europæiske Ryder Cup-hold - og hvis du er, som golfspillere er flest - spiller du med nogenlunde det samme sving, som du lærte, da du startede med at spille golf. For nogle betyder det, at de kan have rigtig svært ved at få ordentlig balance i deres golfsving og kraft i deres slag. Det er nødvendigt at få en bedre kropsholdning gennem golfsvinget for at komme disse ting til livs.

Heldigvis er der hjælp at hente. Adam Stevenson, der er træner i Hals Golfklub, har nogle gode tips til, hvordan du forbedrer din kropsholdning. Han bygger stille og roligt hele svinget op, så du hele tiden har kroppen i den rigtige positur trin for trin. Og når du har helt styr på øvelsen, kan du se, om du stadig kan ramme bolden med din nye svingbevægelse.

Når du har trænet flittigt og fået indarbejdet den rigtige kropsholdning og balance, skulle der være gode chancer for at gå ud og brænde banen af. Og så er der jo ikke mere end to år til næste Ryder Cup på Whistling Straits i Wisconsin, USA.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer