Mere stabilitet giver mere golfglæde | Golf.dk

Mere stabilitet giver mere golfglæde

01/11 - 2018 | Claes Meldal

Har du problemer med at ramme golfbolden stabilt? Så har du sikkert brug for at styrke din holdning og din balance.

De fleste golfspillere har accepteret deres skæbne. De har et fastgroet sving, som giver dem et nærmest forudbestemt udfald på golfbanen - med en vis variation. Men hvis du vil have mere glæde ud af dit golfspil og ramme bolden bedre, er det en god idé at kigge nærmere på din holdning og din balance i løbet af golfsvinget.

Adam Stevenson, der er træner i Hals Golfklub, har en god øvelse, som du kan bruge til at opnå større stabilitet i dit sving. Det handler blandt andet om at arbejde med kroppens midtersektion, så din krop har en stabil base, mens du gennemfører dit golfsving. Det giver helt naturligt et bedre og mere stabilt træf på bolden.

Hvis du træner denne øvelse flittigt, skulle du have gode muligheder for at forbedre stabiliteten i dit sving hen over vinteren - og få mere glæde ud af dit golfspil i 2019. Rigtig god træning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer