Instruktion: Styr din venstre arm - og undgå slice | Golf.dk

Instruktion: Styr din venstre arm - og undgå slice

27/08 - 2015 | Claes Meldal

Hvis golfspillere ikke har styr på bevægelsen i deres venstre arm i løbet af tilbagesving og fremsving, kan det have nogle højst uheldige bivirkninger. En af dem er, at man risikerer at slice bolden, hvis man ikke får roteret venstrearmen ned i samme position, som da man adresserede bolden.

Morten Christensen, der er PGA-pro i Aarhus Golf Club, har et godt tip til, hvordan du kan få styr på din venstre arm. Den skal helst rotere 90 grader i løbet af tilbagesvinget, så du kan "spænde flitsbuen", men mange får ikke roteret venstrearmen ordentligt tilbage i fremsvinget. Resultatet kan du lede efter i roughen til højre for fairway. Morten Christensen viser, hvordan venstrearmen skal bevæge sig i løbet af golfsvinget for at sikre, at du kommer tilbage til udgangspositionen og har gode muligheder for at få både fart og præcision i slaget.

Se Morten Christensens opskrift på færre slicede slag i videoen ovenfor.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer