Instruktion: Sådan gør du kroppen golfklar | Golf.dk

Instruktion: Sådan gør du kroppen golfklar

16/06 - 2016 | Claes Meldal

Du stiller dig op på drivingrangen og begynder at slå bolde næsten med det samme. Resultatet er, at kroppen værker i starten, og rytmen i slagene er langt væk. Du kan selvfølgelig spille kroppen varm ved at slå flere bolde, men rytmen bliver bedre, hvis du gennemfører en fokuseret og dynamisk opvarmning, før du går i gang med at slå til bolden.

Ifølge Adam Stevenson, der er pro i Hals Golfklub, er det vigtigt at varme kroppen op, før du begynder at slå bolde. Du kan faktisk få kroppen klar på ganske få minutter, hvis du udfører en dynamisk opvarmningsrutine.

Du skal hele vejen rundt om de muskler og led, som du bruger i løbet af et fuldt golfsving. Når det er klaret, har du meget bedre forudsætninger for at få en god fornemmelse i kroppen, når du slår dine første golfslag.

Se opvarmningsrutinen i videoen herunder. Rigtig god fornøjelse.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer