Instruktion: Lær at stole på dine putts | Golf.dk

Instruktion: Lær at stole på dine putts

25/08 - 2016 | Claes Meldal

Du kender det godt. Du har læst din puttelinje på hug bag bolden. Du har stillet dig klar til at adressere bolden og til at tage et par prøvesving, inden du sender vinderputtet af sted - men når du kigger på puttelinjen fra denne position, ser du pludselig en helt anden hældning, end du gjorde bag bolden.

Nu er gode råd dyre. Hvilken puttelinje skal du stole på? Den bag bolden eller den over bolden? Ofte bliver det et sted midt imellem - og dine chancer for at sende et selvsikkert putt af sted er stort set lig nul. Hvordan kan du finde ind i en rytme, hvor du stoler på det, du ser - og dermed på dit putt?

Nicolai Cetti Engstrøm, der er træner i Dansk Golf Akademi, har et godt tip til, hvordan du lærer at stole på dine puttelinjer. Det handler om at indsamle de rigtige informationer, før du slår puttet, så du kan stole på det, du ser. Han har også et godt bud på, hvilke informationer du skal bruge for at kunne sende et velkvalificeret putt af sted.

Du kan se Nicolai Cetti Engstrøms puttetip i videoen ovenfor. Rigtig god træning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer