Instruktion: Kom godt ud af den tykke rough | Golf.dk

Instruktion: Kom godt ud af den tykke rough

26/05 - 2016 | Claes Meldal

Sommeren er snart over os, og det betyder, at roughen skyder godt i vejret på de danske golfbaner. Hvis du er, som golfspillere er flest, får du nærkontakt med det tykke stads mindst et par gange i løbet af en runde. Her er det afgørende, at du kan komme godt ud af roughen, hvis du vil undgå et par ærgerlige streger på kortet. Et slag fra den tykke rough kan som bekendt hurtigt blive til flere.

Nicolai Cetti Engstrøm, der er pro i Dansk Golf Akademi, har et effektivt tip til, hvordan du kommer godt ud af roughen. Det handler blandt andet om at ændre din fodstilling i forhold til bolden og sørge for, at du går anderledes til værks med slagfladens vinkel i forhold til bolden. Disse tricks sikrer, at du pludselig har markant bedre chancer for at grave bolden op af den tykke rough og komme tilbage til de mere ordnede forhold på fairway.

Se Nicolai Cetti Engstrøms roughtip i videoen ovenfor - og prøv det af, næste gang du lander i roughen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer