Instruktion: Fjern nerverne på 1. tee | Golf.dk

Instruktion: Fjern nerverne på 1. tee

30/06 - 2016 | Claes Meldal

Mange af de allerdårligste teeslag bliver slået på 1. tee, og hvis du er, som golfspillere er flest, har du flere gange prøvet at lægge katastrofalt fra land med et elendigt første slag. Ikke alene koster det på pointkontoen - det er også en ærgerlig måde at starte runden på, og det kan forplante sig til yderligere fejl.

Heldigvis er der hjælp at hente fra den erfarne mentaltræner Casper Thomsen. Han har et håndgribeligt råd, som du nemt kan indarbejde i din opvarmningsrutine. Det handler om at have erfaring med den konkrete opgave, der skal udføres. Det kræver, at du forbereder dig på slaget både mentalt og spillemæssigt.

Casper Thomsen er selvstændig konsulent og mentaltræner i virksomheden CT Sportspsykologi, og fra 2009 til 2011 var han ansat i DGU som mentaltræner for landsholdene. Han er en af de få specialister i Danmark inden for mentaltræning og coaching i golf. Han har arbejdet med alt lige fra European Tour-spillere til breddegolfspillere i de danske golfklubber.

Se Casper Thomsens tip til at fjerne nerverne på 1. tee i videoen ovenfor. Rigtig god fornøjelse.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer