Instruktion: Find det magiske landingspunkt | Golf.dk

Instruktion: Find det magiske landingspunkt

10/11 - 2016 | Claes Meldal

Mister du mange point i dine chipslag, fordi du ikke kommer ind og i lige så ofte, som du kunne ønske? Mange gange handler det om at finde det rigtige landingspunkt for bolden, så den kan rulle helt op til hullet - og den slags kan trænes.

I sidste uge lærte du, hvordan du vælger det rigtige jern at chippe med. Nu får du bygget en ekstra dimension på, når du lærer at finde det rigtige landingspunkt for dit chipslag. Landingspunktet kan variere meget fra green til green og fra dag til dag - især i Danmark, hvor vi er velsignet med yderst omskifteligt vejr, der kan gøre banen markant blødere eller hårdere, end den plejer at være.

Nicolai Cetti Engstrøm, der er pro i Dansk Golf Akademi, har et godt tip til, hvordan du kan træne målrettet i at finde det rigtige landingspunkt til dine chipslag. Det handler om at gøre sig nogle erfaringer og derefter justere hele tiden, så du lærer af erfaringerne og hele tiden bliver skarpere i forberedelsen og udførelsen af slagene.

Se videoen ovenover - og sørg for at bruge vinterpausen til at blive bedre til at finde det rigtige landingspunkt i dine chipslag, så du kan få flere etputts i 2017.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer