Instruktion: Elegant chip fra et hul | Golf.dk

Instruktion: Elegant chip fra et hul

16/07 - 2015 | Claes Meldal

Nogle gange er livet som golfspiller hårdt og uretfærdigt. Dit approachslag er rullet af green, og hvad har mon stoppet bolden? Et lille hul i græsset, naturligvis. Her ligger bolden og hygger sig, og din plan om at komme ind og i for par hænger i en tynd tråd. Det er nemt at komme til at tage bolden for tyndt eller for tykt i denne situation, og det kan meget vel betyde en streg på scorekortet.

Selvom du står over for et svært chip, hvor du ikke føler, at du kan komme ordentligt under bolden, er der hjælp at hente. Jesper Nielsen, der er pro i Skanderborg Golfklub, har et godt tip til, hvordan du kan få god luft under slaget og kontrollere boldens fart ind mod pinden. Det handler blandt andet om at nytænke dit køllevalg og være meget opmærksom på din vægtoverførsel, når du slår chippet.

Med Jesper Nielsens råd i baghovedet har du et effektivt modsvar, næste gang du er uheldig og lander i et hul omkring green. Som Gary Player sagde: "Jo mere jeg træner, jo heldigere bliver jeg". Se Jesper Nielsens tip i videoen ovenover.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer