Derfor skal du ikke gå efter pinden | Golf.dk

Derfor skal du ikke gå efter pinden

12/07 - 2018 | Claes Meldal

Nogle gange er det en god idé at vise golfbanen respekt i stedet for at spille helt. Se her, hvordan du får omtanke bag dine approachslag.

Hvis du er, som golfspillere er flest, havner størstedelen af dine approachslag ind til green ikke helt så tæt på pinden, som du havde håbet på. Det kan skyldes uforudset vind, forkert læst afstand til pinden eller en mindre imponerende udførelse af slaget - eller måske en sprængfarlig kombination af dem alle sammen. Faktum er, at du er nødt til at tage højde for risikoen for, at dit slag ind mod pinden ikke lander, hvor det skal.

Og hvordan gør du så det? Nicolai Cetti, der er træner i Dansk Golf Akademi og en af initiativtagerne til begynderportalen Golfkørekort.dk, har et godt tip til, hvordan du kan spare slag i det lange løb ved at tage højde for risikoen i dine slag ind til greenen.

Du kan se Nicolai Cettis tip i videoen over artiklen. Hvis du benytter denne strategi, skulle du have gode muligheder for at styre uden om nogle af golfbanens værste forhindringer fremover.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer