Derfor skal du have hoften med | Golf.dk

Derfor skal du have hoften med

03/05 - 2018 | Claes Meldal

Svinger du ordentligt igennem med hoften? Her kan du se, hvorfor det er vigtigt - og hvordan du får et bedre golfsving med en god hofterotation.

Især for højhandicappere kan det være svært at finde ud af, præcis hvad der skal arbejdes på, når man træner på rangen. Et golfsving består af mange indbyrdes forbundne elementer, og ved at løse et problem kan man hurtigt få skabt to nye.

Det ligger dog fast, at en god hofterotation er meget vigtig i forhold til at få et harmonisk og stabilt golfsving. Hvis du ikke får hoften med, ender du ofte med at svinge forkert ned på bolden. Det kan give grobund for en slice, der kan være svær at slippe af med igen.

Heldigvis er der hjælp at hente. Andreas Kali, der er træner i Dansk Golf Akademi, viser her, hvilke konsekvenser det har for golfsvinget, hvis du har henholdsvis en god og en dårlig hofterotation. Han giver også gode tips til, hvordan du kan få indarbejdet hofterotationen i dit golfsving.

Når du har fået teknikken på plads, skulle du have mulighed for at ramme bolden bedre og mere stabilt. Rigtig god træning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer