Bunkerøvelse: Skærp dine bunkerslag

Bliv knivskarp fra bunkeren

15/06 - 2017 | Claes Meldal

Har du problemer med bunkerslagene? Her er en svær, men meget simpel øvelse, der styrker dine færdigheder fra sandet.

En god score hænger sammen med minimal bunkerkontakt for de fleste golfspillere - men hvis man skulle havne der alligevel, er det rart at have et solidt bunkerspil.

Nicolai Cetti, der er træner i Dansk Golf Akademi og ejer af worldofshortgame.com, har en simpel bunkerøvelse, som bestemt ikke hører til i den nemme afdeling. Det går ud på at tage et nyt våben i brug, som gør det ekstra svært at komme op ad bunkeren og tvinger dig til at indarbejde nogle af de teknikker, der skal til for at levere stabilt gode bunkerslag.

Hvis du lærer at mestre denne øvelse, vil dine fremtidige bunkerslag pludselig føles mere overkommelige. Du kan se Nicolai Cetti demonstrere øvelsen øverst i artiklen. Rigtig god træning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer