Matt Kuchar lavede hole-in-one på 16. hul og var kortvarigt inde i kampen om titlen. Men Rose og Garcia lavede meget få fejl, og dermed måtte den amerikanske veteran erkende, at det heller ikke i år blev hans år. En lille dreng ved 16. green fik Kuchars hole-in-one bold og føler sig formentlig som majorvinder.
Søren Kjeldsen sluttede skidt med en 78'er. Sygdom kan muligvis have været en del af forklaringen, men Kjeldsen kan umuligt være glad for sin 36. plads.
Mange troede på en spansk vinder på Augusta. Nemlig Jon Rahm. Men det blev hurtigt klart, at Jon Rahm højest ville blive næstbedste spanier efter Sergio Garcia. Jon Rahm sluttede på en delt 27. plads. Han holede dog et fantastisk eagle-chip på 13. hul, som vækkede minder om det, han holede på Torrey Pines i januar for at vinde Farmers Insurance Open i januar. Jon Rahm har en kæmpe fremtid.
Masser af indbyrdes sportsmanship mellem Justin Rose og Sergio Garcia, selvom sportens ypperste præmie var på spil. Til sidst måtte den ene af dem dog få knust sit hjerte.
Jordan Spieth og Rickie Fowler spillede sammen i næstsidste bold og især førstnævnte regnede mange med. Men Jordan Spieth lavede bogey på tre af sin første seks huller og slog bolden i vandet på 12. hul, som han gjorde under sidste års finalerunde. Spieth blev aldrig en trussel mod Garcia og Rose, men Fowler blev dog hængende tæt på toppen en stund. Fem bogeys på bagni sendte ham dog ned på en 11. plads.
Lutter europæiske smil på Augusta National. Men Søren Kjeldsen havde en dårlig dag med en 78'er. Casey gik de første ni huller i 32 slag og lignede en mulig vinder. Han kunne dog ikke holde dampen oppe og sluttede som nummer seks.
Fred Couples på 57 nyder at være på Augusta National og sluttede som nummer delt 18.
Justin Rose er blandt spillerne i Texas i denne weekend.
Charley Hoffman på 40 år var fire slag bedre end de næstbedste i åbningsrunden. Siden gik det gradvist ned ad bakke for ham. Han var stadig med helt fremme efter lørdagens runde, men en runde i 78 slag inklusive to dobbeltbogeys sendte ham ned som nummer 22.
Sergio Garcia viste flere gange enormt mod i situationer, hvor hans mentale spil tidligere i karrieren har svigtet ham. Han fik par på 13. hul fra en næste umulig position, hvor han måtte erklære bolden uspillelig. Så fik han birdie på 14. og eagle på 15. En birdie på første omspilshul var nok til at sikre ham sejren over Justin Rose.
Når man hedder Rory McIlroy er det næstbedste aldrig andet end en skuffelse. En fin runde i 69 slag gav ham en syvendeplads men næppe den store faglige tilfredsstillelse.
En kort stund så det ud som om mesteren fra 2011 Charl Schwartzel kunne true de to udbrydere. Sydafrikaneren lavede birdie på 9., 11. og 13. En bogey på 14. gjorde det dog af med hans momentum.
En anden sydafrikaner, Ernie Els, spillede med stor sandsynlighed sin sidste runde ved en US Masters. Han sluttede turneringen 20 slag over par og var dårligst blandt alle, der klarede cuttet. Han blev slået af 58-årige Larry Mize. Men Ernie vil altid blive husket som en af de spillere, der var tættest på at vinde en grøn jakke unden nogensinde at nå helt over målstregen.
Golf gør ondt. Justin Rose missede to putts på 18. green. Et i den regulære turnering og et i omspillet. Det var for mange chancer at give Sergio Garcia.
Øjeblikket, hvor det gik op for Garcia, hvad han havde præsteret. Han er den tredje spanier, der vinder US Masters. Severiano Ballesteros og Jose Maria Olazábal vandt begge to gange. Sergio Garcia vandt på dagen, hvor Ballesteros ville have været fyldt 60 år.