Slaget ved kysten | Golf.dk

Slaget ved kysten

Drømmebanen: Ocean Course er måske den sværeste golfbane jeg nogensinde har spillet. Og alligevel også én af de bedste golfoplevelser jeg har haft. Netop den balanceakt er svær at opnå.

TEKST:

MADS ROTBØL

FOTO:

PR

Ocean Course er den første bane i verden der blev designet til en specifik event, nemlig 1991-udgaven af Ryder Cup, en turnering som USA knebent vandt, da Bernhard Langer missede et putt på knap to meter i den sidste match på det sidste hul. 


En dramatisk begivenhed, man også bliver mindet om i det store grandiøse klubhus, som er plastret til med billeder og memorabilia fra slaget ved kysten.


Netop kystlinien er det, der i den grad springer i øjnene, når man går gennem klubhuset fra parkeringspladsen og ud mod Ryder Cup-baren og terrassen på den modsatte side af bygningen. For det er virkelig et vanvittigt flot syn med Atlanterhavet, der panoramisk åbner sig op på den anden side af 18. green, et stort indspilsområde og klubbens driving range. 


Det er sjældent, at man får lov at bygge golfbaner så kystnært, og det skal  vise sig, at designeren Pete Dye virkelig har formået at udnytte den unikke beliggenhed til UG.


Som én af de få baner i USA er golfbiler ikke tilladt, så enten bærer man selv sin bag, skubber den rundt med en medbragt vogn eller hyrer én af de 106 lokale caddier der arbejder på stedet. Jeg vælger det sidste, og får fornøjelsen af Henry med 20 års erfaring.

Og erfaring er der brug for her. For banen stiller krav fra første slag og slipper dig ikke igen, før du er i klubhuset. Margenen for fejl er lille overalt. Hvert hul er omkranset af klitgræs og på forni er også de store egetræer i spil. 

Alle greenområder har udfordrende ondulationer, alle bunkers løber ud i de omkringliggende sandbanker og fordi hullerne overalt bugter sig i terrænet, skal man kende sine længder og linier. Ellers lurer alskens problemer.

 

Og så er der vinden. For den er selvfølgelig også en med-, eller måske rettere, en modspiller på en så kystnær bane. Henry fortæller mig undervejs, at der kan være helt op til otte køllers forskel på et slag fra dag til dag afhængig af vindforholdene. Og den voldsomme påvirkning skyldes især, at Pete Dye i sit design har hævet alle fairways, en idé som hans kone Alice Dye gav ham undervejs i anlægsfasen, og et greb som både giver et fantastisk kig ud over Atlanterhavet fra alle huller, men som altså også eksponerer spilleren for vind på nært sagt alle slag og putt.

Banen viste særligt tænder i 2012 under fredagens runde i PGA Championship, hvor rundegennemsnittet for verdens bedste golfspillere var på svimlende 78,11, det højeste snit nogensinde i den amerikanske major.

Ocean Course, Kiawah Island
 

  • Land: USA
  • Greenfee: Banen er offentlig tilgængelig og en greenfee koster i højsæsonen 397 dollars, altså det der svarer til cirka 2600 danske kroner. Derudover er det også normalt at alliere sig med én af klubbens mere end 100 tilknyttede caddier, og så stiger den samlede greenfee til 500 dollars, eller cirka 3300 kroner. Så det er ikke en billig omgang. Der kan dog skæres en stor del af udgiften hvis man ikke absolut skal spille den når vejret er bedst. Hvis man kan leve med noget lavere temperaturer og lidt mere vind så er det muligt at få et godt tilbud i januar eller februar måned hvor presset på banen ikke er så stort. 
  • I nærheden: Der ligger en masse andre spændende golfbaner tæt på Ocean Course. På Kiawah Island alene finder man yderligere fire baner med designs af eksempelvis Gary Player og Jack Nicklaus.

Det er svært at fremhæve et enkelt hul frem for et andet. De efterlader alle indtryk. Pete Dye valgte selv banens 17. hul som sin favorit, da anlægget åbnede. Et klassisk par-3 hul med vand foran og hele vejen op langs højre side til en forholdsvis lille aflang green med to dybe bunkers venstre om green. Klassisk i den forstand, at det er set på mange andre baner før denne, og egentlig også et lidt kedeligt valg, synes jeg, da man faktisk slår sit teeslag væk fra Atlanterhavet. 

Så er jeg selv meget mere fan af 13. hul, som er et langt par-4 hul, hvor man også slår over vand i sit drive. Ud til et smalt landingsområde med fortsat vand i højre og bunker i venstre inden der venter et kort til mellemlangt jern i til en green der igen bliver indkapslet af vand hele vejen op langs højre side og to bunkers i venstre. 

I sandhed et udfordrende hul fra tee til green med Atlanterhavet som et smukt bagtæppe hele vejen.

Selvom det blæser en del på dagen, så slipper jeg nådigt fra mødet. Både med antallet af lost balls og katastrofer på scorekortet. For de er uundgåelige, lige meget hvor dygtig en golfspiller du er.

Ocean Course er i sandhed en oplevelse for sanserne og en udfordring for færdighederne. Men balancen her på den amerikanske østkyst er ’spot on’ og en oplevelse man aldrig glemmer.

Derfor skal du spille den:

 

  • Blærerøvsværdi: (4 ud af 5) Rangeret blandt verdens 100 bedste baner siden 1997. Og ofte blandt de 20 bedste. Har lagt græs til blandt andet Ryder Cup i 1991 og PGA Championship i 2012.  

  • Tilgængelighed: (2 ud af 5) Hvis man bor i Danmark kræver det selvfølgelig en flyvetur over Atlanten, men er man først i området, er det nemt at få en teetid, og banen er åben 364 dage om året. Den eneste dag, der er lukket for spil er juleaftensdag. 

  • Skønhedsværdi: (5 ud af 5) Med sin kystnære placering ved Atlanterhavet og de designmæssige ondulationer, der gør, at havet også kan ses mange steder på især de sidste ni huller, er det en helt fantastisk flot naturoplevelse der venter én på banen. At det så også er en designmæssig perle øger jo bare skønhedsoplevelsen.

  • Sværhedsgrad: (5 ud af 5) Banen har en par på 72 og måler fra de bagerste klodser hele 7,199 meter med en slope rating på 153 og en course rating på skræmmende 79,7. Højest i USA. Den blev da også kåret som den sværeste bane i landet i 2010 af Golf Digest. Det er tilladt ikke at spille fra mesterskabsklodserne. Banen er dog stadig en voldsom udfordring.