Er tre køller i virkeligheden nok? | Golf.dk

Er tre køller i virkeligheden nok?  

 

Hvordan ville det påvirke scoren og den taktiske sans, hvis vi gik fra de 14 tilladte køller og i stedet nøjedes med  tre? Vi udsatte tre spillere for et lille benspænd i forsøget på at få et fingerpeg. 

 

TEKST:

Henrik Søe

FOTO:

Henrik Søe

Fjorten køller. 

Det er det våbenarsenal, vi som golfspillere må tage med os ud på banen. Men spørgsmålet er, om vi egentlig har behov for så mange jern og køller i forsøget på at opnå en hæderlig score? 

Vi satte os for at undersøge sagen med et lille uvidenskabeligt eksperiment, og til formålet allierede vi os med tre spillere, som troppede op i Furesø Golfklub på en lummer sommerdag. 

Først spillede forsøgskaninerne seks hullers slagspil med et fuldt sæt. Herefter fik de lov at vælge tre køller og forsøge sig på de samme seks huller med det formål at åbne øjnene for andre måder at tackle en runde på. 

De tre test-spillere med handicap omkring 0, 10 og 20, tog udgangspunkt i hver deres teested på Hestkøbgaard-sløjfen, hvid, gul og rød. Alle havde på forhånd gjort sig tanker om, hvilke tre jern, de ville vælge, når tiden var inde til at begrænse udvalget. Og der var forskel på strategierne. 

 

 

Elitespilleren Rasmus Neergaard, der som Furesø-spiller havde en vis fordel i at kende hvert et strå på banen,  valgte en 3-wood, et 8-jern og en 58-graders wedge - blandt andet ud fra filosofien om at 8-jernet passede godt til par 3-hullerne på sløjfen og at en 3-wood ville give ham den nødvendige længde fra tee. 

- Hvis jeg kan undgå problemer, er jeg overbevist om, at jeg kan komme rundt i en score, som ikke er meget dårligere end med et fuldt sæt, lød det selvtillidsfuldt fra landsholdsspilleren inden testen. 

Rasmus Neergaard gjorde ellers sit til at sætte sig selv under pres med en fejlfri 6-hullers-runde med fuldt sæt. Tre birdies og tre pars blev det til, og nu skulle der diskes op med en gang god golf, hvis han skulle leve op til spådommen. Men det begrænsede udvalg skræmte ikke landsholdsspilleren, som med tre køller, en kikkert og et håndklæde under armen lavede to birdies og fire pars. Bare et enkelt slag dårligere end med fuldt sæt - og så endda med en 3-wood som putter. 

Rasmus, der til daglig spiller collegegolf i Oklahoma, skulle dagen efter tilbage til USA for forberede sig til US Amateur. Og selv om det gik overraskende godt med tre køller på hjemmebanen, forventede han dog at medbringe 14 af slagsen til turneringen i North Carolina.

Det er udebane, udebane og udebane
 

Morten Dam Petersen fra Hornbæk Golfklub har spillet golf i otte år, og har arbejdet sig ned i handicap 10. Men det forholdsvis lave handicap var ingen garanti for fairway-træf, og han løb ind i mange problemer på de første seks huller.   

- Man skulle tro, jeg var med i et afsnit af Baywatch, lød det fra Morten, da han for sjette gang stod i en bunker med riven i hånden. 

Flere af strandturene kunne han takke sine vildfarne drives for, så Morten var ikke i tvivl om, at den store kølle fik lov at blive i bag’en til tre jerns-testen. 

Her valgte han et 6-jern, et 7-jern og en 58-graders wedge, og det var åbenbart et klogt valg. for det lykkedes ham faktisk at forbedre sig med to slag - med en wedge som putter. Den forbedrede score skyldtes ikke mindst, at han undgik de problemer, som driveren gav ham og samtidig blev noget af presset blev taget af skuldrene med det næsten tvungne valg af jern. 

- Det er faktisk afslappende og stressfrit, lød det fra Morten. 

Testens nyeste golfspiller Anni Zeuthen mødte op med et handicap på 24,6 og en rolig tilgang til det hele. Smørum-spilleren var på forhånd en anelse skræmt ved tanken om kun at måtte bruge tre køller på en bane hun ikke kendte  - og ovenikøbet spille slagspil for første gang. 

- Det er udebane, udebane og udebane, så det bliver en udfordring, lød det med et smil fra Anni. 

Trods udsigten til at blive testet i selskab med to langtslående herrer foran rullende videokameraer, var der ikke meget nervøsitet at spore. Hun tog det hele med ophøjet ro og fik da også en flyvende start på dagen. 

- Hvad sagde du, du havde i handicap?, lød det på 1. green, da Anni efter et fornemt chip holede sit putt for par. 

Teeslagene var både lange og lige, men Annis problemer opstod længere fremme, og der røg en del strafslag ind på kontoen på vejen til green.

Annis runde med fuldt sæt var ganske typisk for handicap-gruppen - det var op og ned med både gode og knapt så heldige slag.  

Til den sidste del af udfordringen havde Anni valgt en 3-wood, et 7-jern og en pitch, og det var betydeligt sværere for hende at håndtere. Den manglende rutine i at udføre hidtil uprøvede slag kostede på scoren. Men lidt held havde hun dog heldigvis også, og på tredje hul flækkede hun et bunkerslag, som ville være havnet i vandet på den anden side - hvis ikke flaget havde stået i vejen. 

 

Der var engang: 

32 køller i bag’en!

 

På malerier fra de tidligere golfdage i 1600-tallets Skotland ses de ædle pionerer sjældent med mere end ni køller. Spoler vi frem til 1920’erne begyndte billedet at se anderledes ud. I 1924 tillod USGA brugen af stålskafter (R&A fulgte trop i 1929), og det efterlod spillerne i et lidt af et dilemma. Stålskafterne var ganske bedre, mere stabile og boldene fløj længere - men de var samtidig svære at vænne sig til. Resultatet blev, at spillerne fyldte bag’en op med et væld af forskellige køller og jern, så de var sikre på at have et våben til alle situationer. Det var ikke noget særsyn i 1930’erne, at spillerne medbragte så mange køller, at deres caddies måtte bære to bags over skuldrene. 

Legendariske Bobby Jones blev spottet med 25 køller, og i 1934 og 1935 vandt Lawson Little både US og British Amateur med et arsenal på 30. I 1935 nåede inflationen nye højder, da en spiller dukkede op med 32 køller - et helt sæt højrehåndskøller og et helt sæt venstrehåndskøller - i det tilfælde, at hans bold skulle komme til hvile op af et træ. 

Panderynkerne bredte sig, og USGA besluttede sig i for at sætte en stopper for vanviddet og de bjerge af køller, som spillerne efterhånden tog med sig på banen. 

I 1938 indførte man så reglen om de maksimale 14 køller, som der også spilles efter i dag.  At antallet netop landede på 14 skyldes ifølge flere golfhistorikere formentlig, at ni jern, fire køller og en putter på det tidspunkt blev anset som et standardsæt.  

 

 

- Behøver jeg virkelig slå den kølle hver gang?

 

3-jerns-udfordringen satte tankerne i sving hos de tre deltagere. Efter at have studeret scorekortene, satte test-trioen sig ned over en kop kaffe i Furesøs klubhus for at evaluere på det lille benspænd. 

 

Morten: Hvis man ser bort fra, at man skal putte med en wedge eller en kølle til putte med, har det bestemt fået mig til at tænke. Behøver jeg virkelig slå den kølle hver gang? På et af par 5-hullerne i dag brugte jeg først fire slag på at nå green efter at have brugt driver og hybrid. Anden gang var jeg på green med tre 6-jern. Det føles mere trygt med 6-jernene, for jeg ved, hvad jeg har at gøre med og skal ikke bruge kræfter på at overveje, hvad jeg skal slå. Samtidig undgår jeg de farer, som jeg ellers ville være i spil til med driveren. Det giver en helt anden ro og balance i spillet.  

Rasmus: For mig giver de tre køller lidt udfordring i forhold til, at jeg skal vælge nogle andre linjer fra tee end ellers. I slagene ind til green, er det god træning i forhold til at tage lidt længde af og på i jernslagene. Og normalt har jeg mange muligheder omkring green, men med tre jern tvinger det til mig at træne noget, som jeg måske ikke altid vil bruge i den situation. Vi elitegolfere kan sagtens regulere slagene, så vi slår et 8-jern 25 meter kortere end normalt, men jeg kan godt se, det bliver sværere for “almindelige” golfspillere, som måske kun har ét slag.    

Anni: Jeg synes, det var mere stressende, men det er nok fordi, jeg ikke har erfaringen i at tilpasse mine slag med de forskellige køller. Jeg kan kun slå på én måde, så jeg synes det var hårdt, at jeg ikke kunne bruge de køller og jern, som jeg normalt ville bruge. 

 

 

Rasmus: Jeg slår ikke driver med mindre, jeg er nødt til at slå en driver. Jeg slår den, når det giver mening og hvor der for eksempel er nogle bunkers, jeg kan tage ud af spil. I dag var der et par 5-hul, hvor jeg fx fløj alle bunkers med en driver, hvorimod jeg med en 3-wood hurtigt kunne komme i problemer. 

Morten: Mange klubgolfere tager automatisk driveren frem, når de står foran et 400 meter langt par 4-hul, men de fleste har også slag på hullet, så hvorfor ikke bruge det ekstra slag - og bringe bolden i spil - i stedet for at slå den ud af spil. 

Rasmus: Ja, det bliver først et langt hul, når du ligger på teestedet i to… Mange amatørspillere kan eliminere en masse strafslag ved at spille lidt mere defensivt. 

Morten: For mig er det ofte slagene fra tee, der er afgørende for, om jeg når 36 point eller ej. 

Rasmus:  Ja, sørg for at komme i nærheden af green i to. Så har du et putt for par  - og i værste fald en bogey.

Morten: Præcis, det er sikre to point. Men det er jo også, hvad man gør det til. Når jeg spiller med kammeraterne, går der jo sport i at se, hvem der slår længst. Men omvendt går der også mere taktik i den, når vi nærmer os 18. og vi er rimelig lige på point. Hvis folk i et par runder prøver at være bevidst om at spille taktisk, så tror jeg, at mange vil gøre det mere. 

Anni: Det handler for mig også om erfaring og om at kende sine styrker og længder. Jeg skal blive endnu bedre til at lære, hvad jeg kan med de forskellige jern. Det kan jeg til dels gøre på min hjemmebane, men jeg er helt på skideren, når jeg spiller fremmede baner, hvor får jeg hurtigt svært ved at danne mig overblikket - for jeg er bare ikke rutineret nok. Der var flere gange i dag, hvor jeg brugte min kølle i andetslaget og kom i problemer. Der skulle jeg måske have brugt mit 7-jern i stedet for. Men jeg tror måske også lidt for ofte, at jeg kan sagtens kan slå de slag. 

Morten: Jeg kender godt Pippi Langstrømpe-tankegangen fra mig selv. Det her slag har jeg aldrig slået, så det kan jeg sikkert godt. Men det kan man bare overhovedet ikke. 

Anni: Jeg burde nok spille lidt mere konservativt og bruge hovedet lidt mere, men det er ikke det, der tiltaler mig. For tænk nu, hvis den er der… 

Morten: Ingen tvivl om, at man burde træne mere, men det kommer jo også an på, hvad man vil med sit golfspil. 

Rasmus: Giver man sig selv en udfordring som den her, handler det om at få en aha-oplevelse, og blive lidt mere bevidst om at tænke sig om i forhold til, hvad man gør fra tee. 

 

De tre deltagere

Rasmus Neergaard-Petersen, Furesø Golfklub, University of Oklahoma og det danske landshold, hcp +4,0. 

Morten Dam Petersen, Hornbæk Golfklub, hcp 10. 

Anni Zeuthen, Smørum Golfklub, hcp. 24,5