De skotske links sender dig tilbage i tiden | Golf.dk

De skotske links sender dig tilbage i tiden

Det østlige Skotland er kendt for et par legendariske baner. Men der er masser af historie og oplevelser på andre fairways.

TEKST:

Kasper Ørkild

FOTO:

PR

Det er den moderne golfsports hjemland og et af verdens mest populære rejsemål for golfturisme - med god grund. Skotland huser flere kendte baner, som især trækker amerikanere til Europa for at betræde de hellige fairways, hvor det hele startede.

 

Selvfølgelig trækker Old Course i St. Andrews et stort læs, når der lokkes udenlandske golfspillere til landet. Læg dertil Carnoustie Links og Kingsbarns Golf Link. 

 

Men der er masser af andre muligheder, når ens spikes er kommet på pilgrimsrejse i det skotske.

 

Da jeg først var kommet over usikkerheden ved at køre i venstre side af vejen for første gang, greb golfbane på golfbane min opmærksomhed gennem landskabet i det østlige Skotland. Der går sjældent mange minutter mellem udsigten til grønne greens eller en vejvisning til endnu en bane.

 

Mulighederne er næsten uendelige, hvis GPS’en ikke kun sender én i retning af de kendte anlæg, hvor der spilles store turneringer.

 

Dansk Golf er landet for at opleve de græsgange, som vi ikke ser i fjernsynet.

 

16. hul på Montrose


En markant del af oplevelsen i Skotland er at betræde de landskaber, hvor der er spilles golf gennem flere århundreder. Det er tilfældet hos Montrose Golf Links, hvor “The 1562 Course” afslører en lang historie.

 

Verdens femteældste golfbane, proklameres der stolt, når man bydes velkommen.

 

Det er en ægte linksoplevelse med tyk rough, der straffer gang på gang.

 

Banen ligger helt ud til østkysten og spilles på centimeteren ud til kanten af de skrøbelige sandbanker, som hullerne ligger på. Modvinden møder os på hul to og fortsætter frem til syvende green. 

 

Her spilles der på anlæggets søside, før turen går tilbage mod klubhusene. Ja, husene. Masser af golfbaner har flere klubber tilknyttet, og det er også tilfældet på Montrose. Her er fortsat tre forskellige, men den manglende fremgang i medlemstal har presset to af dem til at slå sig sammen.

 

Vi snakker ikke helt så mange års historie som banen, men klubhusene er også en oplevelse i sig selv. Det er ikke den polerede stil med store glasfacader, som danskerne er vant til. Klubhusene er klassisk skotske og fungerer som udgangspunktet for en stor del af byens sociale liv.

 

Golfbanen er også naturligt integreret i lokalsamfundet. Der er huse lige uden for skudlinjen, og skolebørn krydser fairway på vej mod stranden.

 

Kursen sættes herefter mod syd på jagt efter mere golfhistorie. Angus-områdets kystlinje viser os mod Carnoustie. Men det er ikke den legendariske Championship-bane, som står på listen.

 

Det er derimod naboen til Carnoustie Links. Fra Panmure ser man over mod de fairways, der otte gange har lagt græs til The Open.

 

Panmure har et meget interessant layout. Det er gennem størstedelen af runden en klassisk linksbane, som dog ikke spilles langs vandet. Men det karakteristiske, tunge rough, der hurtigt kan ødelægge din score, dominerer. Det er en kort bane, som er skåret ud i links-landskabet.

 

Højdeforskelle og blinde slag skaber en udfordrende oplevelse uanset handicap og længde. 

 

Her bør enhver gæst også besøge klubhuset, hvor Panmure Golf Club har hjemme. Det er nemlig en af verdens ældste klubber, og der er lange traditioner bag.

 

Tiden er også skruet mange årtier tilbage, når man træder ind. Det er heller ikke lang tid siden, at man frabad sig mobiltelefoner og havde en hård dresscode bestående af jakke og slips. 

 

Trofæskabene er fyldt med seværdige eksempler på golfens historie på Panmure. Sølv støbt i alverdens former og størrelser markerer klubmestrene og kaptajnerne gennem mere end 150 år.

 

Foruden Carnoustie har Panmure også en anden ældgammel nabo. Mod syd ligger Monifieth, og der er få træer mellem de to baner.

 

Panmure Golf Club startede faktisk på Monifieth, og dermed snor historien sig endnu længere tilbage på nabobanen.

 

Her er tale om et knap så udfordrende anlæg. Det er fortsat links, men udformningen har aspekter, som vi kender fra de hjemlige parkbaner. Det skulle angiveligt være den mest populære bane for de lokale golfspillere, men golfturisterne springer ofte over Monifieth i jagten på en intens linksoplevelse.

 

Selvom de to baner ligger ryg mod ryg, så er der altså forskellige oplevelser i vente inden for et stenkast fra Carnoustie. De er dog fælles om at holde standarden på fairways og greens ualmindeligt højt. 

 

Crail kalder sig verdens syvendeældste golfklub


Når man nævner golfhistorie, skal et bestemt navn også på bordet. 

 

Tom Morris Senior - eller Old Tom Morris - stod for mange af de koncepter, som vi spiller golf efter i dag. Han havde hjemme i St. Andrews, men flere britiske baner kan bryste sig af at være et resultat af pionerens idéer.

 

Det bringer os til Fife, der ligger syd for Dundee. Området huser både St. Andrews og Kingsbarns, hvilket hurtigt henviser både fantastiske og historiske golfbaner til skyggerne.

 

Crail Golfing Society kalder sig verdens syvendeældste golfklub. De råder over to baner helt ud til kysten. Balcomie Links dateres tilbage til 1895 og er oprindeligt udtænkt af Old Tom Morris.

 

Han stod også bag banens allerførste slag. Køllen, der blev brugt, kan ses i klubhuset.

 

Det er altså nogle markante fodspor, som du træder i gennem Balcomie-banens udfordringer. I forhold til resten af links-oplevelserne er der brede fairways og færre områder med tyk rough. Til gengæld spiller havet en stor rolle.

 

På det femte hul kan man skære ind over kysten for at nå par 4-hullet i to slag. Med den rette kurve og en vis portion mod er der et uforglemmeligt teeslag i vente.

 

Hullerne er sat snørklet sammen, og flere gange krydser fairways hinanden. 

 

Der er tydeligvis sket meget inden for golfarkitektur - både på godt og ondt. Det går op for én, når mødet med Balcomie er ovre. Men uanset præferencer og smag er det en oplevelse at spille golfhuller på den måde, som Old Tom Morris introducerede for verden.

 

Dansk Golf var inviteret til Skotland af Carnoustie Country og Fife Golf

Panmure har et særligt forhold til Ben Hogan

Legenderne fylder stadig i Carnoustie Country

Rollen som nabo til den legendariske Carnoustie Links henviser ikke kun baner som Monifieth og Panmure til skyggen. Det tiltrækker også prominente gæster. 

En af dem var for Panmures vedkommende Ben Hogan. I 1953 spillede den amerikanske golflegende sin eneste The Open nogensinde. Hans præstationer var allerede velkendte forud for ankomsten.  Det var stort, at Hogan tog turen til Skotland efter at havde vundet Masters og US Open samme år.

Men amerikaneren var ikke ret godt bekendt med links-golf. Derfor ankom han ved Carnoustie to uger inden turneringen. I dagene op til The Open var Hogan en hyppig gæst på Panmure, hvor hul 6 især faldt i hans smag. Han spillede det sjette hul igen og igen som optakt til turneringen på Carnoustie Links. Han skulle angiveligt også selv have klippet greens for at tilpasse farten til den tilstødende mesterskabsbanes korte græs. Selvom det kringlede og snævre hul 6 med et blindt udslag fik masser af roser af Hogan, så havde han ét forbedringsforslag. En lille potbunker kort højre af green ville være perfekt. Det råd tog man til sig, og i dag fanger bunkeren masser af bolde til medlemmer og gæsters store frustration.

Derfor hedder sjette hul også officielt “The Hogan Hole”. Det skyldes måske også, at medlemmerne fortsat er stolte over at have hjulpet amerikaneren til sin sidste majorsejr i karrieren. Ben Hogan vandt nemlig The Open Championship på Carnoustie i 1953 med fire slag.

Kun fire spillere har gennem historien vundet The Open i deres første deltagelse i turneringen. En anden af dem er Tom Watson. I 1975 tog han ligeledes turen over Atlanterhavet for at jagte The Claret Jug.  Watson valgte derimod at bo ved og træne på Monifieth som optakt til majorturneringen på Carnoustie Links. Her fik han en ganske særlig gæst, inden sidste runde skulle spilles. En ung pige fra nabolaget bankede om morgenen på døren og gav amerikaneren et stykke hvidt lyng pakket ind i sølvpapir. Det havde Tom Watson liggende i sin bag, da han samme dag slog australske Jack Newton i omspil. Lyngen blev liggende i majorvinderens bag gennem længere tid.

I dag er det fortsat et mysterium, hvem pigen fra Monifieth er. Tom Watson har flere gange fortalt historien om den særlige gave, og flere medier har uden held prøvet at opspore giveren.

Sejren på Carnoustie blev et stort vendepunkt i Watsons karriere. Han vandt sidenhen The Open yderligere fire gange og har samlet otte majorsejre. Ved The Open i 2009 tabte han i en alder af 59 år omspillet på Turnberry til Stewart Cink. 

 

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk