Denne artikel blev oprindeligt bragt i Dansk Golf 6, 2017.
Som golfspillere bryder vi os ikke om ordet “tredobbelt”. Det er fordi, det som regel er påmonteret fortsættelsen “bogey”. Den tredobbelte bogey har drevet mangen en golfspiller durk fra 18. green til fadølsfustagen.
I Hedeland får ordet tredobbelt endelig nogle positive konnotationer.
Så vidt vi ved, har banen nemlig Danmarks eneste tredobbelte green. Hedeland Golfklub har måske ikke et entydigt signaturhul, men den har en signaturgreen. Hul 4, 11 og 13 slutter alle tre på samme putteoverflade.