Vis din passion for golf gennem dit hjem | Golf.dk

Vis din passion for golf gennem dit hjem

26/10 - 2018 | Thomas Aaris Liltorp

Put dit golfudstyr på display

I stedet for at putte dit golfudstyr bagerst i skabet når du kommer hjem, kan du gøre det til en integreret del af indretningen. Vælg et sted i din bolig hvor det virker naturligt – men hvor dit udstyr stadigt er synligt. Måske er entréen et godt bud? Hvis du er så heldig at eje et specielt sæt ekstra flotte køller, eller måske har arvet et vintage-sæt, som du alligevel ikke nænner at bruge, er det en oplagt chance for at indrette med golf. Når du alligevel ikke har udstyret i brug, er der intet der hindrer dig i at udstille det for eksempel i stuen. Har du vundet pokaler i turneringer? Vælg den – eller de – du er mest glad for og stolt af, og udstil dem på reolen. Lad dine gæster vide, at du er stolt af din passion og det er noget der betyder noget for dig. Når du giver hints gennem din indretning om din glæde ved at spille golf, vil det virke naturligt og ikke overvælde dem, du får på besøg. Husk at ”less is more” – det vil virke mere åbent og sofistikeret når der er rum omkring dine golf-skatte. Så vil der rigtigt være mulighed for at nyde dem i fulde drag.

 

Indret med dekorative plakater

En af de simpleste – men dog mest virkningsfulde – måder at vise sin passion gennem sit hjem på, er gennem billeder på vægge. At finde flotte plakater, som nemt kan tages til ”the next level” ved at kommes i en stilren ramme, er en løsning som mange allerede har fundet stor glæde ved. En anden stor fordel ved plakater er, at de nemt kan købes online, hvilket sparer dig meget kostbar tid som skal bruges på banen i stedet for at rende rundt i forskellige butikker og stadig ikke finde det, du er på udkig efter. Ved at købe plakater online har du adgang til verdens største sortiment af plakater hjemme fra spisebordet. Så bliver det heller ikke meget nemmere at vise din passion gennem sin indretning! Der findes mange forskellige plakatforhandlere online, men minida.dk kan specielt anbefales når man er på udkig efter dansk kvalitetsdesign, som holder i lang tid. Når man vælger de rigtige plakater til væggen første gang, skal man ikke på plakat-jagt igen med det samme – og kan i stedet bruge den tid på det der virkelig betyder noget – golf!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer