Varme og lækre golf resorts i Europa | Golf.dk

Varme og lækre golf resorts i Europa

15/11 - 2018 | Thomas Aaris Liltorp

I andre sportsgrene tager man typisk på træningslejr til varmere himmelstrøg, når vinteren byder sig på, og det er de ingen grund til, at man ikke skulle kunne gøre som golfspiller. I Europa er der rigtig mange forskellige skønne steder at spille golf, hvor der stadig er høje temperaturer i luften. Vi har derfor taget et kig på, hvor du kan tage hen i løbet af vinteren eller foråret, for at få dig en rigtig god og lun golfoplevelse i Europa. Har du lyst til at komme af sted på et golfresort, men kniber det lidt med pengene for tiden, så har du mulighed for at tage billig lån til en ganske fornuftig pris.

 

Finca Cortesin

Hvis du skal på et fremragende golf resort i Europa, så bør førsteprioriteten være at se, om der ikke er plads på Finca Cortesin. Det spanske golf resort er med sine 23.000 kvadratmeter et af de absolut største i Europa, og resortet byder på hele 67 store suiter. Hvis der skal slappes af efter en lang dag på en af Spaniens bedst rangerede baner, så er der mulighed for afslapning i spaen, thai-massage, beach club, svimmingpool og meget mere. Det er en storslået oplevelse af besøge Finca Cortesin, som ligger i Malaga, hvor du billigt kan flyve til fra både København og Billund. 

 

Monte Rei Golf & Country Club

Vi bliver i de sydlige himmelstrøg. Denne gang er det dog Spaniens naboland Portugal, som står for skud. Monte Rei Golf & Country Club er altid rangeret blandt de absolut bedste golfresorts. Ikke bare i Europa men i hele verden. Golfbanen er designet af ingen ringere end Jack Nicklaus, og i deres udvalg af restauranter findes en, der er med i Michelin Guiden 2018. På sigt kommer der endnu en golfbane designet af Jack Nicklaus til Monte Rei Golf & Country Club.

 

Costa Navarino

Frister det i stedet med et smut til Grækenland, så er det muligt at besøge Costa Navarino, der åbnede dørene i 2010. Den imponerende bane, The Dunes, er designet af den tidligere US Masters mester Bernhard Langer. Den ligger helt ud til vandet, og er en af de absolut smukkeste baner i Europa. Foruden golfen er der naturligvis også mulighed for at få en lækker kulinarisk oplevelse eller en omgang afslapning i spaen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer